Som sit næste projekt vil den engelske instruktør Joe Wright kaste sig over en filmatisering af Alex von Tunzelmanns bog “Indian Summer”, der omhandler de sidste dage af Englands koloniherredømme i Indien og det symbolske slutpunkt for England som en supermagt.

Filmen vil følge den britiske Lord Mountbatten, der med sin glamourøse kone med sig blev sendt til Indien for at føre opsyn med overrækkelsen af magten i 1947 til Jawaharlal Nehru, Indiens første premierminister.

William Nicholson (“Gladiator”, “Shadowlands”) skriver manuskriptet, som filmselskaberne Working Title og Universal vil finansiere. Optagelserne er planlagt til at begynde næste år i Indien. Ingen skuespillere er fundet til filmen endnu.

”Efter at havde lavet ‘Solisten’ i L.A søgte jeg efter noget, der primært omhandlede den britiske oplevelse,” fortalte Wright.

Wright, der tidligere har instrueret “Soning” og “Stolthed og fordom”, er næste gang aktuel i biograferne i juni måned, når “Solisten” med Robert Downey Jr. og Jamie Foxx får premiere.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: