Så skulle det være officielt: Johnny Depp har indgået kontrakt med Disney om at gentage sin rolle som den løjerlige pirat Kaptajn Jack Sparrow i en fjerde “Pirates of the Caribbean”-film, der nu ser til at være under opsejling hos filmselskabet.

Den populære skuespiller er tilsyneladende det helt store trækplaster hos Disney, der samtidig kan annoncere, at Depp også skal spille rollen som indianeren Tonto i deres kommende spillefilmsudgave af “The Lone Ranger”, der ligesom den fjerde “Pirates”-film også skal produceres af Jerry Bruckheimer. Ligeledes skal Depp portrættere den gale hattemager i Tim Burtons udgave af “Alice i Eventyrland”.

Rollerne har Depp fået tilbudt efter, at han hjalp Disney med at tjene samlet 2,6 mia. dollars med de tre film i “Pirates”-serien, som Bruckheimer producerede.

Mens Depp skal spille Tonto i “The Lone Ranger”, der bygger over tv-serien fra 1950’erne af samme navn, har der været spekulationer omkring, hvem der skal påtage sig titelrollen som den maskerede westernhelt.

Ifølge TheSun.co.uk skulle George Clooney være udset til hovedrollen i filmen, der vil genoplive den ikoniske heltefigur, der blev personificeret af Clayton Moore i fjernsynets spæde år.

“The Lone Ranger” er skrevet af Ted Elliot og Terry Rossio, som også skrev de tre “Pirates of the Caribbean”-film.

Ifølge tidligere forlydender skulle “Pirates of the Caribbean 4” angiveligt fungere som et afsluttet forløb i sig selv og ikke være nær så forbundet med de tidligere film i franchisen, hvilket også vil hjælpe på at give produktionen et mere moderat budget. Andre indikationer kunne tyde på, at der også har været fremlagt planer om at lave endnu et stort opsat eventyr, der bl.a. skulle indbefatte en rejse til Atlantis med fantastiske væsner og Jules Verne-inspirerede scenarier.



Vis kommentarer (46)
Gravatar

#41 filmz-chriss 15 år siden

det kan kun blive bedre efter 3
Gravatar

#42 blahblah 15 år siden

#39

Ved nu ikke. Jeg synes sgu der var masser af pirat ting, og lige så meget overnaturligt som i den første i de to efterfølgere.

Historien var bare usammenhængende, fyldt med huller og ringe. Karaktererne var blevet til karikaturer af dem selv. Og en del af seriøsiteten og ondskaben var blevet taget væk, til fordel for en mere børnevenlig stemning.

Jeg mener, er jeg den eneste der synes det er underligt at vinderne til sidst er voldsmænd, tyve, voldtægtsmænd og mordere? Og at filmen rent faktisk viser dem som helte?

I modsætning til den første film, hvor pirater altså var skurke.
Gravatar

#43 Spanner 15 år siden

polt (42) skrev:
I modsætning til den første film, hvor pirater altså var skurke.


#42

Bortset fra de pirater, der var heltene?
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#44 filmz-ChesterB 15 år siden

#42 det er da også det de gør i olsen banden jo. panserne er ikk heltene men det er egon og co. og man holder med dem selvom de vil begå kriminalitet og aldrig klarer det.
forfeit the game stop the talkshow pride up the what your time to know
forfeit the game cuz tomorrow
when it's all done you read what you sow
Gravatar

#45 blahblah 15 år siden

#43

I den første film var piraterne kun helte i den forstand at filmen fik os til at holde med dem i deres sag, som handlede om at redde tøsen og få hævn over nogle andre pirater.

I de to næste film handlede filmen om at vinde over en regering der sådan set prøvede at redde menneskeliv.
De fik det til at se ud som om piraterne var frihedskæmpere.
Gravatar

#46 Spanner 15 år siden

The East India Company var ikke just engle i filmene. Det var heller ikke en regering, men et magtfuldt handelskonsortium.

Så skal man heller ikke holde med Robin Hood i de filmatiséringer, der har været indtil nu?
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: