Kiefer Sutherland, som i 2007 afsonede 48 dage bag tremmer efter en dom for spirituskørsel, er atter kommet i problemer med loven.

Politiet efterforsker, om der skal rejses sigtelse mod Sutherland, efter at han tirsdag angiveligt skulle have nikket modedesigneren Jack McCollough en skalle ved et gallashow.

Episoden opstod, da McCollough stødte ind i skuespillerinden Brooke Shields, hvorefter Sutherland konfronterede designeren og bad ham og at undskylde. Det nægtede han, og Sutherland gav ham derefter en skalle.

Sutherland skal nu for en dommer i New York. Eftersom han stadig har en betinget dom fra spirituskørslen hængende over hovedet, kan han ryge direkte tilbage bag tremmer, hvis det vurderes, at han har overtrådt sin prøveløsladelse.

Hvis det sker, vil det sandsynligvis betyde, at de planlagte optagelser til “24 timer – Sæson 8”, der efter planen skulle gå i gang senere i maj, vil blive udskudt. Desuden kan det få betydning for hans medvirken i Joel Schumachers “Twelve”, der startede optagelser i sidste måned.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmz-Kadann 14 år siden

Nå ja, han har vist aldrig rigtigt været det hurtigste dyr i skoven, så det overrasker ikke, at han endnu en gang ryger i problemer.

En ganske fin skuespiller, men han skulle måske lige sætte hjernen i gear engang imellem.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: