Neill Blomkamps næste film bliver ikke “Alien 5”. Det ved vi. Men der er stadig håb. Det mener Michael Biehn, der spillede Korporal Hicks i James Camerons “Aliens” fra 1986. En rolle, han ganske sandsynligt skulle gentage i Blomkamps nu officielt forsinkede “Alien 5”.

Se også: Neill Blomkamp skal lave tidsrejsefilm inden “Alien 5″

Således var Hicks-karakteren portrætteret i det concept-art-materiale, som Blomkamp nåede at fremvise fra sin vision om “Alien 5”, inden Fox satte den på pause til fordel for Ridley Scotts “Alien: Covenant”. Og Biehn mener, at der er en naturlig forklaring på, at “Alien 5” nu sættes på pause:

”Jeg ved, at Ridleys fokus er på ‘Alien: Covenant’, og jeg er sikker på, at både han og Fox ikke ønsker, at den og Neills film kommer ud lige efter hinanden, fordi de er nærmest to forskellige verdener, hvor ‘Aliens’ finder sted tusinder af år senere, hvilket var den måde, de forklarede det til mig på, men på samme tid, så ønsker de at give begge film den samme stemning,” siger Biehn til Icons Of Fright.

Skuespilleren har det altså helt ok med en mindre pause for projektet, men han mener samtidig, at en aflysning af “Alien 5” vil være direkte pinligt:

”Jeg ved, at de bremser Neills film et lille stykke tid, men jeg synes virkelig, det ville være pinligt for Ridley og Fox og Sigourney, hvis de ender med slet ikke at lave filmen.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Godsize 8 år siden

#8,
Jeg er fuldstændig enig med dig omkring den generelle trend og at det er kunstnerisk fallit og franchise-malkning.
Jeg kan dog ikke være andet end begejstret for alt der har med Alien-franchisen at gøre :/

Det er min guilty-pleasure.
Hahaha! You think this is the real Quaid? It is!

Skriv ny kommentar: