I april forlød det, at Kristen Stewart skulle have mødtes med “Wanted”-instruktøren Timur Bekmambetov for at diskutere muligheden for, at hun kunne medvirke i “Wanted 2”, nu da Angelina Jolie havde valgt at droppe filmen.

Se også: ”Wanted 2″ droppet efter Angelina Jolies exit?

Om mødet nogensinde har fundet sted er endnu ikke blevet bekræftet, men Stewart kan nu fortælle, at hun med glæde vil medvirke i “Wanted 2”, hvis muligheden skulle byde sig.

”Ville jeg lave den? Ja, helt sikkert, så længe den var god,” siger “Twilight”-stjernen, der også er fan af den første film.

”‘Wanted’ var en fed film – James McAvoy gør filmen anderledes end de fleste andre actionfilm, idet han er en rigtig fyr, og jeg synes, at de fleste actionfilm mangler det,” siger hun.

Den første “Wanted” blev generelt pænt modtaget af anmelderne. Filmz’ biografanmelder gav filmen 4 stjerner og skrev, at filmen ”er en hysterisk hyperfortælling, hvor plot og handlingsfremdrift kun tjener stilistiske formål.”

Da den udkom på Blu-ray, var Filmz’ Blu-ray-anmelder Johan Albrechtsen (The Insider) endnu mere begejstret. Han gav filmen 5 stjerner og skrev bl.a., at “Wanted” ”er en af nyere tids absolut bedste actionfilm – fuldstændig overgearet og uimodståelig.”

Klik her for at læse flere nyheder om “Wanted 2″.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 skittlez 13 år siden

Wanted var rimelig fed, og jeg er generelt fan af over-the-top actionfilm når det bliver gjort rigtigt, og med et glimt i øjet, som f.eks. i Desperado, Mr. & Mrs. Smith, Running Scared, Shoot 'Em Up osv. Jeg er sikker på at der er masser at gode historier at hente i Millars tegneserieunivers.

Stewart er en ganske habil skuespillerinde, der har fortjent bedre en Twilight-fjolleriet, men tiden vil selvfølgelig vise om hun egner sig til actionfilm, men som udgangspunkt ville jeg ikke have noget imod hende i Wanted. Så længe Timur B er at finde i instruktørstolen igen, skal det nok blive underholdende.
http://www.facebook.com/DampMusik

Skriv ny kommentar: