Lionsgate vil gå i gang med at genoplive den verdensberømte “Psycho”-filmfranchise – men denne gang bliver produktionen tiltænkt dvd-markedet.

I samarbejde med Vertigo Entertainment vil selskabet sætte gang i “The Bates Motel”, en ny film inspireret af den klassiske Hitchcock-film og dens efterfølgere.

Tilbage i 1987 lavede NBC en tv-film med titlen “Bates Motel”, der også fungerede som en spinoff-film til “Psycho”. Filmen handlede om en mentalt forstyrret mand, der delte værelse med Norman Bates på sindssygehospitalet, og ofterfølgende arver det legendariske Bates Motel. Han forsøger at sætte det i stand for at lave det om til en respektabel forretning.

Det vides endnu ikke om det nye projekt vil være forbundet med den tidligere tv-film.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-ljosaa 16 år siden

Det kan sgu ikke være så svært at lave noget nyt?
"What we do in life, echoes in eternity"
Gravatar

#2 Hive 16 år siden

Gud jeg hader "direct to dvd" conceptet.
Gravatar

#3 filmz-Kragmose 16 år siden

Ditto..
Gravatar

#4 filmz-Le Samouraï 16 år siden

Ikke her - ikke når man tænker på, hvor meget "V-cinema" fx har betydet for filmindustrien i Japan. Problemet er ikke mediet eller de lave budgetter, men udelukkende instruktørernes talent og producenternes vilje og mod til at gå nye veje.

Desuden er amerikanerne forbandet af store produktioner, fordi de har en bunke fagforeningsregler, de skal overholder. Det er stort set umuligt at lave en kommerciel film med en begrænset crew.

Men der kan da sagtens laves gode film direkte til dvd-markedet. Bare se på hovedparten af Takeshi Miikes film.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5

Skriv ny kommentar: