Den ventede Pixar-opfølger “Toy Story 3” har netop ramt de amerikanske biografer, og selvom instruktøren Lee Unkrich med denne film har forsøgt at afrunde sagaen om det levende legetøj, kan han afsløre, at dette dog ikke vil blive det sidste, vi ser til de berømte figurer.

”Vi ved, at folk elsker figurerne, er vilde med Woody og Buzz og ville hade at skulle sige farvel til dem for evigt,” forklarer Unkrich. ”Jeg tror ikke, der nogensinde vil komme en ‘Toy Story 4’. Vi har ikke planer om en – men vi forsøger at finde måder, hvorpå vi kan holde figurerne i live.”

Unkrich kan derpå afsløre, at der er planer om at bringe legetøjsslænget tilbage i en ny kortfilm.

”Vi kan annoncere, at vi vil lave en kortfilm, der skal køre før ‘Biler 2’, som vil benytte sig af ‘Toy Story’-figurerne”, forklarer han. ”Vi vil holde dem i live – de forsvinder ikke for altid.”

Klik her for at se en række trailere til “Toy Story 3″.

Pixars “Biler 2” vil få premiere i juni til næste år, mens den populære gruppe af legetøjsvenner tager deres danske indtog i biograferne herhjemme fra 26. august.

Se også: Pixar kører “Biler 2” i stilling til 2011.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Morpheus 13 år siden

Fedt nok. Alle Pixars kortfilm har indtil videre været fremragende og jeg forventer denne får samme kvalitet.
Gravatar

#2 MOVIE1000 13 år siden

HEHE, han har forsøgt at afrunde sagaen, men der kommer en kortfilm eller 2 med legetøj fra toy story alligvel.

Glæder mig til at se 3eren, efter alt den gode omtale jeg har hørt om den
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 Sweetiebellefan 13 år siden

Kan ikke vente på Toy Story 3!
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Gravatar

#4 Lethal Injection 13 år siden

Så den i fredags og det er en helt igennem fantastisk film! Morsom, gribende, dyster, smuk, INTENS, en perfekt afslutning på trilogien og en af (hvis ikke den bedste) Pixar film indtil videre. Hvis du nogensinde legede med legetøj og set de første Toy Story film når du var mindre så er det umuligt ikke at holde af den! Udover det så er det den eneste animerede film, sammen med Grave of The Fireflies, der har bragt mig til tåre hvilket siger en del...

Best movie of 2010! Idet mindste indtil Inception :D
Perhaps an attic shall I seek!

Skriv ny kommentar: