Okay.. Endnu en crappy film fra Lars Von Trier.!

Okay.. Endnu en crappy kommentar fra en bruger.!

(Linket til nyheden virker i øvrigt ikke, når jeg klikker på det i forumoversigten.)

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/05/17/211521.htm

http://kpn.dk/film/article1696095.ece

Så lige lidt på News fra Cannes, den fik følgende kommentarer:

En schweizisk anmelder: "det er ikke længere film"

En kvindelige anmelder: "den første time er et mesterværk, en suveræn udforskning af lidelse og smerte"

Ser ud til Lars Von Trier har gjort det igen...både hvad film og debat angår

Og endnu vildere:

http://www.ifc.com/blogs/thedaily/2009/05/cannes-antichrist.php

Citat: "It's as if 'Don't Look Now' took a huge hit of peyote and moved to the mountains."

Citat: "The film is "loaded with a big trunkful of crazy... Ingmar Bergman meets 'Saw,' let's say."

Jeg prøver og prøver, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvordan det ville se ud... :-)

Det lader til, at især de asiatiske anmeldere er vilde med den. Men de er vel også lidt mere vante til at se blandinger af eksperimenterende fortælleformer og ekstrem vold end amerikanerne.

Sammenligningen med Arteud er ret interessant. Hvor Berthold Brecht klart var forbilledet for DOGVILLE og MANDERLEY, lader det nu til, at Trier har kastet sig over Arteuds "Grusomhedens teater".

#5: Den slags udtalelser kan jeg slet ikke tage seriøst. Men mildt underholdende er de da.

Traditionen tro kastede TV2 News sig frådende over de mest tåbelige udtalelser, de kunne finde. Jeg græmmes.

Jeg har netop været inde og se pressevisningen af den, og i min bog er den et klart mesterværk. Virkeligt angstfuld og medrivende, det er længe siden jeg har været så påvirket af en film.

Interessant anmeldersammenligning, hvor filmen får 3,6/4
http://politiken.dk/kultur/cannesskema/

Hehe, well...hvis man lige udelader de to P'er, så har de
anmeldelser et gennemsnit på 2.66..

EDIT: havde ikke lige set det var en 4-skala...(med P)...så er det jo ganske godt:)

Michael Bo om "Antichrist":

Kunst kan altså stadig provokere, selv om man efterhånden skulle tro, det var løgn. Film kan række ud på den anden side af lærredet og smække os sådan no’en på sinkadusen, at vi tror, vi aldrig forvinder det igen. Det er op til hver og en af os at gætte på, hvorfor en lang række tilskuere grinede gentagne gange under filmforevisningen i går, men mens det skete, kunne jeg mærke, at jeg blev sært tilfredsstillet. Hvis en ny Trier-film skal være noget, skal det være alt andet end generelt elsket.

Jeg har altid ærgret mig over ikke at være til stede, da Nijinskij præsenterede sine grænsesprængende erotiske balletter i forrige århundredes begyndelse. Da Stravinsky baldrede verden as we know it med barbariet i ’Le sacre du printemps’. Da skurken rettede en pistol mod lærredet i ’Det store togrøveri’ i 1903. Jeg har gerne villet se folk kaste tomater i hovedet på hinanden og mod lærredet, når de blev edderspændte på en Bunuel-film. Sidste år grinede en fuld sal hjerteligt af Wim Wenders’ absurd selvhøjtidelige konkurrencefilm hernede, mig selv inklusive, det må jeg erkende, men det var ingen scandal célèbre – især fordi filmen ikke på nogen som helst måde var en succes. Rigtig celeber bliver en skandale først, når tvivlen indfinder sig: er jeg vidne til noget genialt - eller noget helt katastrofalt?

’Antichrist’ er en scandal célèbre, som vor oldemor lavede dem: lige dele katolsk forargelse, kunstnerisk desorientering – og filmhåndværksmæssig tæft. Er det ikke, som om kunsten – som politisk statement endda – har fået nyt liv? Om man så elsker eller hader ’Antichrist’.

(Og hvad det sidste spørgsmål angår, er juryen stadig ude oppe i mit hoved. Gad vide, om den nogensinde får voteret færdig).Kilde