Moviefone er klar med den nye trailer til Columbia Pictures’ kommende “Marie Antoinette”, der har Kirsten Dunst i titelrollen og med Sofia Coppola som manusforfatter og instruktør.
I filmen spiller Dunst den unge østrigske prinsesse, der som teenager bliver Frankrigs dronning. Jason Schwartzman spiller hendes mand, Kong Louis XVI. På rollelisten finder man desuden Rip Torn, Molly Shannon, Judy Davis, Steve Coogan og Asia Argento.
“Marie Antoinette” får amerikansk premiere 13. oktober.
#1 pulse83 17 år siden
#2 caks 17 år siden
#3 filmz-rupert giles 17 år siden
#1 Jeg kender flere, der synes at Virgin Suicides og Lost in Translation er overfladiske film. Jeg er i den grad IKKE enig! Lost in Translation er min yndlingsfilm og ramte mig på et sted, hvor ingen film nogensinde har ramt mig før. Men Sofia Coppolas to første film tværer ikke noget i fjæset på en, men handler mere om det, der ikke bliver sagt end om det, der bliver sagt. Hun lader billedæstetikken tale for sig selv, og det er vel det, film handler om?
Og interessant ser Marie Antoinette ud. Om den bliver ligeså god som Lost in Translation er måske lidt tvivlsomt, men det er kun fordi den film er noget helst specielt. Og så elsker jeg hendes valg af musik til filmen, selvom det nok skal afskrække mange.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#4 filmz-Kadann 17 år siden
Hvis folk mener at de to film er overfladiske, så må det da være fordi de ikke har fattet en brik af dem. :)
#5 filmz-rupert giles 17 år siden
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#6 jessup 17 år siden
#7 NightHawk 17 år siden
Syntes nu heller ikke ligefrem, at man kan beskrive "Lost In Translation" som værende specielt dyb, hverken i historie eller personskildringerne.
Scarlett Johansson's ægteskab knirker og det samme gør Bill Murrays. De føler sig begge to ensomme i en fremmed by, som så forstærker deres ensomhed og søgen mod hinanden. Via deres psykologiske kærligheds affære hjælper de hinanden til, at komme videre i deres ægteskab og prøve at få genskabt gnisten. Det er da en ret gennemskueligt og temnmelig forudsigelig historie, som da er set flere gange før og med større intensitet end den Sofia Coppola viser i "Lost In Translation".
Syntes den er noget overvuderet mht. handlingen, som lever meget af at ha' Tokyo som ny gimmick i en noget brugt type historie. Til gengæld er skuespillet helt i top og det er sidste ende, for mit vedkommende, det der gør filmen seværdig/underholdende. Havde det været med to mindre kendte skuespillere, er det slet ikke sikkert, at filmen havde vækket folks store interesse, så meget som den nu har gjordt ved, at ha Murray og Johansson på rollelisten.
Mht. "Maria antoinette" traileren så er det da helt kikset med den klipning og musik. Det virker mere som om, at man skal ind og se en ungdomskomedie/drama fra 80'erne a'la, "Pretty in Pink" eller noget i den stil. Umidelbart virker traileren som et billigt trick, for at lokke flere unge i biffen. Nok ikke synderligt smart når folk så opdager, at der er tale om et gabende langt periode drama a'la "Stolthed & Fordom".
#8 filmz-rupert giles 17 år siden
Og så lyder rapporterne fra Cannes, at Coppola rent faktisk bruger popmusik på soundtracket i Marie Antoinette, og det kan man så synes om eller lade være. Men det er altså ikke bare et gimmick i traileren. Jeg tror faktisk, at hun gerne vil have filmen til at ligne en ungdomsfilm, for det er lige præcis, hvad den er.
Lost in Translation gider jeg ikke forsvare (igen). Udover at sige, at det netop er det poetiske i billederne, musikken og skuespillet, der skaber den dybere mening og ikke plottet. Sommetider er dybe ting i bund og grund meget banale. Coppola har sagt, at hun er meget inspireret af Wong Kar Wai, og det kan ses. På den gode måde. Lost in Translation er et mood piece, hvilket måske ikke er alles kop te.
Og så er det en af de bedste slutscener nogensinde. Helt perfekt.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#9 NightHawk 17 år siden
Ja. ok, vil gi dig ret i at Johansson ikke var så kendt enda borset fra hendes rolle i "Ghost World". Men den holder altså ikke helt mht. Bill Murray comeback. Han var da ikke ligefrem "glemt" inden "Lost in Translation" og havde da gode roller i bla. Wes Andersons 2 film "Rushmore" fra 1998 og "Royal Tennenbaums" fra 2001 og en rigtig mainstream rolle i "Charlie Angels" fra 2000. Det er da også tydeligt, at man helt bevist, har ladet ham pryde coveret på en film, som de fleste nok havde sprunget over, havde han ikke været på coveret.
Kan skam også godt li' "Lost in Translation", men at nogle mener, at den sku' være noget helt unikt, har jeg ret svært ved at se. En hyggelig lille film, båret af to gode skuespillere, men manuskriptet og historien er sgu ærlig talt en tynd kop sake'.
Enig mht. slutningen der jo kan tolkes i forskellige retninger. Det er ret godt fundet på. Mit bud er dog, at han definitivt siger farvel og herefter prøver at redde stumperne af sit ægteskab, tilbage i USA.
Mht. "Marie Antoinette", så havde jeg det også lidt på fornemmelsen, at musikken nok var mere end blot traileren. Det er jeg så ikke rigtigt begejstret for at høre. Syntes bare ikke den slags mix af tid og musik passer godt sammen. Værste eksempel er nok "A Knights Tale" og den i forvejen ringe "The Scorpion King", (et frygteligt rock score), samt den lidt mindre kendte "Pluncet & McCleane", hvor et hæsligt tekno/pop score ødelagde en ellers ret underholdende landevejsrøver film.
Men ok, hatten af for, at hun prøver at lave en omvendt "Clueless". Jeg tror bare ikke rigtigt på at "Marie Antoinette", blir et biograf hit.
#10 caks 17 år siden