Det er nu muligt at se en række nye billeder samt fire plakater til sci-fi-thrilleren “The Hunger Games”, der er baseret på den populære romanserie af Suzanne Collins og har Jennifer Lawrence (“X-Men: First Class”) i hovedrollen.

Se billederne her.

“The Hunger Games” foregår i ruinerne af dét, der engang var Nordamerika. Her tvinger staten Panem hvert år dets tolv distrikter til at sende en teenagedreng og en teenagepige til at konkurrere i The Hunger Games. Som dels en pervers form for underholdning og dels en statslig intimideringstaktik er The Hunger Games en landsdækkende tv-begivenhed, hvor deltagerne må kæmpe mod hinanden, indtil kun én overlevende står tilbage.

Udover Lawrence medvirker også Elizabeth Banks, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson, Stanley Tucci og Donald Sutherland.

“The Hunger Games” kan ses i biograferne herhjemme 22. marts.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 loki 12 år siden

Nogen som har læst bøgerne? Er de interessante?
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 HonoDelLoce 12 år siden

Hvis ikke plottet lød så utroligt b-films-agtigt (ja, jeg tænkte straks på Running Man !), så ville jeg se den næsten bare for at se noget mere til Lawrence, som jeg nærmest blev helt forelsket i i Winter's Bone !
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 Svagin 12 år siden

Jeg har læst de to første bøger, og ja de er skide gode. JEg har ikke de store forhåbninger, men hvis blot lidt af potentialet bliver opfyldt, kan det går hen og blive en virkelig fed film.

Det der bekymrer mest, er den PG13 den har fået. Der er rigtig mange voldsomme mord med i bøgerne, som der skal gøres børnevenligt.
http://taxidriverfilm.blogspot.com/2011/04/100-gode-grunde-til-at-jeg-elsker-film.html
Gravatar

#4 Takeshi_K 12 år siden

HonoDelLoce (2) skrev:
Hvis ikke plottet lød så utroligt b-films-agtigt (ja, jeg tænkte straks på Running Man !), så ville jeg se den næsten bare for at se noget mere til Lawrence, som jeg nærmest blev helt forelsket i i Winter's Bone !

Heh, fandt lige Winter's Bone på IMDB for nogle dage siden, ser fandme god ud.

The Hunger Games er helt klart en af de film jeg ser mest frem til i 2012, forhåbentligt overrasker den.

Meninger om instruktøren Gary Ross? Jeg kender ikke så meget til ham.

Svagin (3) skrev:

Det der bekymrer mest, er den PG13 den har fået. Der er rigtig mange voldsomme mord med i bøgerne, som der skal gøres børnevenligt.

Filmen kan jo stadig godt være god selvom de vælger at udelukke en del af volden. Spørgsmålet er jo så bare hvor god en film den kan blive uden volden. Battle Royale f.eks. ville ikke være det samme uden dens høje aldersgrænse.
"But it's not who you are underneath, it's what you *do* that defines you." (Rachel Dawes from Batman Begins)
Gravatar

#5 HonoDelLoce 12 år siden

Takeshi_K (4) skrev:
Heh, fandt lige Winter's Bone på IMDB for nogle dage siden, ser fandme god ud.


Så den i går aftes, og det var en perle! Læs min lille "anmeldelse" i What We Saw (jeg har aldrig forstået det der med at linke direkte til indlægsnummer, men det er indlæg #12750 !)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 loki 12 år siden

#3

Jamen så skal de da prøves ^^
www.peakoil.dk
Gravatar

#7 DanaKaZ 12 år siden

Det lyder rigtig meget som Battle Royale. Især at der er børn og at det bruges som statslig intimideringstaktik. Men der er self en del af den slags film efterhånden.
Gravatar

#8 Bardoboy 12 år siden

Synes jeg gentager migselv herinde når det kommer til den her film :)

#1 Ja, jeg har læst alle tre, og de to første er simpelthen bare så spændende og klart noget man skal prøve at kaste sig ud i, 3'ern kunne desværre ikke helt følge med.

#3 Ja jeg er også bekymret for hvordan de vil vise mange af scenerne, om de overhovedet vil være med? Men selvom de voldsomme mord ikke er med, så tror jeg stadig filmen vil være rigtig god. Det der gør man falder for The HUnger Game (til forskel for Battle Royal), er at man når at opbygge en empati for personerne, så man ønsker de overlever i spillet, i film som battle royal, der vil man jo bare gerne se dem dø.
Gravatar

#9 DanaKaZ 12 år siden

#8 Jeg synes Battle Royale er overraskende god til at skabe sympati for de forskellige karakterer på trods af den korte tid de har til hver af dem.

Jeg kan ihvertfald ikke nikke genkendende til din påstand om at man bare gerne vil se dem dø.

Skriv ny kommentar: