De 14 “Olsen-banden” film om småforbryderne Egon, Benny og Kjeld har altid været meget populære både i Danmark og i visse andre lande, specielt det tidligere Østtyskland. Danmarks Statistik offentliggjorde fornyligt nogle tal om det samlede antal biografbilletter fra 1976 til 2004. “Olsen-banden ser rødt” topper listen over danske biograffilm med ikke mindre end 1.201.145 solgte billetter.

Top 3 over de mest solgte danske biograffilm:
1. “Olsen-banden ser rødt”, 1976: 1.201.145
2. “Olsen-banden deruda'”, 1977: 1.044.787
3. “Olsen-banden går i krig”, 1978: 1.005.753

Som man kan se er forbrydertrioen meget populære. Walther og Carlo filmen “Op på fars hat” indtog en fjerdeplads, mens den nyere danske film “Den eneste ene” kom ind på en 11. plads.
Men “Olsen banden ser rødt” måtte dog se sig slået af “Titanic” og “Ringenes Herre” på listen over flest solgte billetter inklusive de udenlandske film.

Top 3 over de mest solgte film i Danmark:
1. “Titanic”, 1998: 1.362.526
2. “Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, 2001: 1.328.639
3. “Olsen-banden ser rødt”: 1976: 1.201.145



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 TNPihl 18 år siden

Hvad er relevansen for en "nyhed" som denne? Der er ikke noget nyt at tilføje, blot en statistik over billetsalget i Danmark. En statistik, som har været tilgængelig på Det Danske Filminstituts hjemmeside de seneste 5-10 år.

Ja ok det er lidt sjovt at se, men det er ikke en nyhed! Blot fyld hvis det stod til mig, som ikke burde figurere på nyhedsdelen.
Gravatar

#2 filmz-justin case 18 år siden

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=404365

Nyheden står også på politiken.dk, så man må vel gå ud fra at den er en anelse relevant...?
Gravatar

#3 filmz-johnkimble 18 år siden

#1, det er nu en nyhed for mig og nu sidder vi ikke alle på Det Danske Filminstituts hjemmeside :)
Gravatar

#4 filmz-mader 18 år siden

Det er stadig et mysterium for mig, hvordan Titanic kunne blive den film i verden der har solgt flest billetter..
You talking to me!!!
Gravatar

#5 MadMartigan 18 år siden

Kan det der Olsen-Bande pengeskab, godt nok ikke erhverves for under 2499,- ???
I'm your huckleberry...
Gravatar

#6 gulbaek 18 år siden

#5 softxchange.dk har den til 1864 kr, men stadig dyrt, købte det selv på tilbud til under 1000 kr. for et års tid siden.

Og har i ikke allerede bragt denne nyhed ? http://filmz.dk/forum/item/11666/ Syntes de minder utrolig meget om hinanden.
Gravatar

#7 Æsop9000 18 år siden

#6 - ups, undskyld, jeg vidste ikke at nyheden var skrevet da jeg skrev denne.
Jeg antog at det var en helt ny nyhed, da den stod på "forsiden" af politikens hjemmeside..
næste gang tjekker jeg filmz gamle nyheder før jeg skriver en ny :)
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#8 myggen 18 år siden

Tja, det er vel strengt taget ikke dig der skal holde styr på det, men den adm der godkender nyheden. Og han/hun må jo have ment, at det var en 'ny nyhed' (eller også havde vedkommende glemt den gamle).
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#9 gulbaek 18 år siden

#7 jeg overlever skam nok :-) da jeg læste nyheden kunne jeg bare huske at jeg havde læst det hele før :-)
Gravatar

#10 MadMartigan 18 år siden

#6: Mange tak, det er godt nok også dyrt med 1864,-

Den må da komme ned i en human pris engang...
I'm your huckleberry...

Skriv ny kommentar: