Oscar-uddelingen skriver for alvor historie til næste år – fra og med 2010 vil der ikke længere være fem nominerede film, der skal dyste om Oscaren for Bedste film, men hele 10 nominerede film.

Oscar-præsidenten Sid Ganis udtaler: ”Efter mere end seks årtier vender akademiet tilbage til nogle af dets tidlige rødder, da et større felt konkurrerede om årets største pris. Det endelige resultat vil selvfølgelig stadig være det samme – én Bedste film-vinder.”

Derfor vil der nu være hele 10 film fra 2009, der i løbet af 2010 vil kunne bryste sig med titlen som Oscar-nomineret for Bedste film.

Det nye initiativ kommer efter den megen kritik fra de seneste Oscar-uddelinger, hvor film som “The Dark Knight” og “Wall•E” ikke blev nomineret til den store pris, men måtte nøjes med nomineringer i andre kategorier.

De 10 nominerede til Bedste film offentliggøres 2. februar 2010, mens den 82. Oscar-uddeling løber af stabelen 7. marts i Kodak Theatre.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#31 willierap 14 år siden

#28: Jeg tænkte præcist det samme i går aftes da jeg først så nyheden på tekst-tv. Det er da helt klart kun for at kunne markedsføre endnu flere film som oscar-nominerede, men det forekommer mig nu at være en skidt idé, der kan udvande det kvalitetsstempel, som det vel er at være blevet nomineret. Det kunne jo være at folk, modsat hvad Hollywood åbenbart forventer, godt kan se igennem det og at det, der førhen var et kvalitetsstempel så bare bliver til en dårlig joke. Der kommer jo ikke ligefrem ti must-see film fra Hollywood hvert år, så det er sgu lidt til grin at nominere hele feltet.
Gravatar

#32 tranberg 14 år siden

Hold da op, det bliver anderledes!
The end is closest to the beginning

Skriv ny kommentar: