Siden 11. september er det gentagne gange sket at film med ømtålelige emner er blevet udsat.

Det startede med “Collateral Damage”, hvor Arnold Schwarzenegger spiller en brandmand som vil tage hævn over de terrorister som var skyld i hans families død, og også premieren på filmen “Big Trouble”, som viser en scene med en bombe ombord på et fly, blev udsat.

På samme vis blev thrilleren “Trapped”, om en pige som bliver kidnappet, holdt tilbage efter en række kidnapninger og mord på unge piger.

Nu synes samme skæbne at skulle overgå Joel Schumachers nye thriller fra Twentieth Century Fox, “Phone Booth”, hvor Kiefer Sutherland spiller en snigskytte som holder en tilfældig mand, spillet af Colin Farell, fanget i en telefonboks.

Det skal ses i lyset af de seneste mord på tilfældige personer i Washington D.C. og omegen, tilsyneladende begået af en snigskytte.

En talskvinde fra filmselskabet siger at man er i gang med at evaluere situationen, men Schumacher mener ikke at filmen og virkeligheden ligner hinanden og bemærker at: ”… der er mange seriemordere som ikke er blevet fanget. Skulle de så ikke have udsendt “Red Dragon?”



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: