De seneste år har animationshuset Pixar mest af alt fokuseret på at lave nye film i allerede etablerede franchises såsom den nye “Monsters University”. Pixar lover dog nu, at fremtiden vil byde på flere originale film.

Se også: Der fyres op under festen i den seneste “Monsters University”-trailer.

Udover at de selvfølgelig stadig har “Find Nemo”-efterfølgeren, “Find Dory”, på vej, så vil Pixar nu til at fokusere på at få langt flere originale film ud end efterfølgere. Ikke nok med det, så er planen tilsyneladende, at der skal være en original Pixar-film hvert eneste år, mens der højst sandsynligt samtidig vil være en efterfølger hvert andet år.

”Af artistiske grunde er det rigtig vigtigt, at vi laver en original film hvert år. En gang imellem har vi så en film, hvor vi eller publikum gerne vil se den verden fortsætte, hvilket er rationaliseringen bag det at lave en efterfølger,” udtaler Pixars direktør, Ed Catmull, og fortsætter:

”Men hvis du bliver ved med at lave efterfølgere, så laver du jo ikke originale film. Så vi vil begynde at lave en original film hvert år, og så hvert andet år vil vi have en efterfølger eller sådan noget. Det er sådan ca. planen.”

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 stef elna 10 år siden

det var da en fantastisk udmelding!

En ting er at Hollywood bare generelt er løbet tør for ideer, en anden ting er når at de filmselskaber som laver film til børn løber tør for ideer, som det har virket til Pixar har her på det sidste.
Det er dem som har en stor indflydelse på at fodre, og dermed også danne, en del af børnenes fantasi så derfor er det forfærdeligt - ihvertfald i mine øjne - hvis det "eneste" de får er sequels, prequels osv. (ved det selvfølgelig er en overdrivelse i det at børn selvfølgelig stadig ser de gamle disney klassikere + der selvfølgelig er andre filmselskaber der laver film til børn. Vil bare nødig se Disney og/eller Pixar miste den fantasi i deres kommende produktioner, som de har udvist i de film jeg er vokset op med at se)


"Every time I go to a the movies it's magic, no matter what the movie's about"
...-Steven Spielberg


Gravatar

#2 loki 10 år siden

Ja fantastisk, så længe de ikke er blevet presset af Di$ney til at spytte en New Potentiel Franchise ud hver eneste år...
www.peakoil.dk
Gravatar

#3 Warbeard 10 år siden

Jeg tror desværre løbet er ved at være kørt for Pixar's storhedstid - så vidt jeg kan huske at høre så var alle deres bedste film (historie-mæssigt, ihvertfald) planlagt for over 10 år siden, hvoraf den sidste var Up.

Deres nyeste originale film (Brave) synes jeg var en enorm skuffelse, og Monsters University er åbenbart værre end Monsters Inc., ligesom Cars 2 var værre en Cars 1.

Jeg håber selvfølgelig ikke på det, for jo flere gode film jo bedre, men her de sidste år har jeg foretrukket DreamWorks og Disney's animerede.
Gravatar

#4 MOVIE1000 10 år siden

De må rigtig gerne lave originale film, efter de har disket op med en De utrolige 2!

Modig var for meget disney og for lidt pixar.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 X&O 10 år siden

Desværre bryder jeg mig ikke om idéen om at der skal laves x-antal film om året. Det kommer alt for hurtigt til at virke som samlebåndsarbejde.
Gravatar

#6 Riqon 10 år siden

Med undtagelse af Cars, så har jeg ikke set nogen decideret dårlige film fra Pixar endnu (har dog heller ikke set Brave), så jeg er ganske forhåbningsfuld. Fyr den af, Pixar! :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 ravnen 10 år siden

Tror også at løbet er kørt på det kreative plan. Det nye og originale kommer fra de små og ukendte, ikke fra de store og etablerede - og det gælder generelt for alle brancher. Derudover virker det lidt som om spilbranchen suger alle de kreative talenter, hvor der jo idag er et ret stort teknisk overlap imellem det at lave spil og det at lave animationsfilm, og hvor pengene i spilbranchen jo også er større.
Gravatar

#8 Jack Slater 10 år siden

#6

Brave var faktisk den første Pixar-film som skuffede mig, ja den er BEDRE end Cars & Cars 2, men med Cars & Cars 2 vidste jeg hvad jeg skulle forvente og blev ikke skuffet, men med Brave troede jeg at jeg skulle se en film på højde med Wall-E -> skuffet :(
Gravatar

#9 Sweetiebellefan 10 år siden

Ser frem til Finding Dory.
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: