Der er to ekstra scener i “Justice League”. En mid-credit-scene og en post-credit-scene helt til slut. Hvis du ikke vil kende til indholdet af de to scener, så stop med at læse lige nu. For de bliver spoilet i det følgende.

Se også: DCEU-skuespiller: Der er fantastisk post-credit-scene i “Justice League”

Mid-credit-scenen er den mest ligegyldige, men ret sjov. Her lægges der op til en afgørelse på en kendt superhelte-diskussion. For hvem er hurtigst: The Flash eller Superman?

Post-credit-scenen er derimod langt mere interessant, fordi den teaser udviklingen for fremtidens DCEU.

Her er Lex Luthor – der ellers er klippet ud af “Justice League” – flygtet fra fængslet til sin yacht, hvor han mødes med lejemorderen Deathstroke. Nu vil Lex lave sin egen League, som superheltene jo netop har gjort det.

Det er interessant af flere årsager. For det første bekræfter det historien om, at en solofilm om Deathstroke er på vej. Han bliver en central skurk i fremtidens DCEU.

Dernæst kan vi nu spekulere i, hvilken skurke-sammenslutning der er tale om.

Her skal vi sandsynligvis kigge til “Villains United”-storylinen, hvor Lex Luthor samler et skurkehold til bekæmpelse af superheltene.

Luthor samler skurkegruppen The Society, der også består af netop Deathstroke, men også Black Adam, der får en egen solofilm med Dwayne Johnson i rollen.

De øvrige i The Society er Calculator, Doctor Psycho og Talia al Ghul.

“Justice League” har dansk premiere i dag.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 6 år siden

Talia al Ghul!?!

Så kan det måske ENDELIG være, at DCEU endelig bli'r værd, at kigge på - en superskurk, der virkelig 'means business'!

Kommer Talia al Ghul med, at er jeg måske med på DC igen - hvis altså de får rollen implementeret ordentligt!

Lidt trold er man vel altid :-)

Skriv ny kommentar: