Den australske skuespillerinde Radha Mitchell (“Finding Neverland”, “Phone Booth”) vil være at finde i en hovedrolle i science fiction-filmen “The Surrogates”, der allerede har Bruce Willis i hovedrollen.

Filmen bygger over Robert Vendittis og Brett Weldeles tegneserie af samme navn. Den foregår i et samfund, hvor alle mennesker lever deres liv igennem robotter, der er bedre udseende udgaver af dem selv, som de styrer fra deres hjem. Efter flere mord på surrogatrobotterne begynder Bruce Willis’ karakter igennem sin surrogatrobot at efterforske mordene, indtil han bliver tvunget ud af sit eget hjem for første gang i årevis.

“The Surrogates” instrueres af Jonathan Mostow, og manuskriptet er skrevet af Michael Ferris og John Brancato, der også har begået “Terminator 3: Rise of the Machines”, “Catwoman”, David Finchers “The Game” og den kommende “Terminator Salvation: The Future Begins”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 wimmie 16 år siden

Kan godt lide Radha Mitchell - der er noget uglamorøst på den gode måde over hende :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#2 HonoDelLoce 16 år siden

Puuuuuh ha .. Det Manuskript-cv er jo noget af en blandet landhandel ..

The Game - thumbs up..

Resten - thumbs down ..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 DR-COKE 16 år siden

Tvivler lidt på at det dette her ender godt da selve historien er rigtig god men instruktør + manuskruptforfatterne er ikke just min kop te
Gravatar

#4 filmz-chriss 16 år siden

Jeg synes at det ser okay ud. Synes også at Radha Mitchell er en god skuespiller, men med den instruktør kan det godt gå galt. Der er ikke nogle af hans film der er super gode.
Gravatar

#5 holddakæft 16 år siden

#3 skulle lige til at sige,... at det er da en orginal historie
Gravatar

#6 duuk74 16 år siden

Ja historien lyder som det kunne blive spændende sci-fi. Men lidt kedeligt valg af forfattere, og egentlig også deres valg af hovedperson. Det tyder på at det bliver en action-effekt film, istedet for en, måske lidt mere spændende kommentar om fremtiden og den retning vi er på vej i. Bruce Willis eller Will Smith så ved man lidt hvor det bærer henad (skal dog siges at jeg syntes I, Robot var ok).
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: