Der har været en masse snak frem og tilbage omkring “Rambo 5″, lige siden den fjerde film ramte biograferne, dog med en masse blandede informationer om, hvorvidt filmen rent faktisk ville blive til noget, og hvad den ville omhandle.
Se også: ”Rambo 5” er stadig undervejs, bekræfter manuskriptforfatter.
En af rygterne har tidligere været, at Rambo ville befinde sig omkring den mexicanske grænse, hvor han ville bekæmpe narkokartellerne. På daværende tidspunkt blev det plot dog stemplet som værende blot et løst og usandt rygte, men nu tyder det på, at der var hold i det.
Sylvester Stallone har netop udtalt sig omkring “Rambo 5”, hvor han fortæller, at han er vild efter at komme i gang med den næste film, hvor Rambo vil befinde sig i Arizona ved og over på den anden side af grænsen i Mexico.
Med alle de projekter, som Stallone har undervejs, kan det dog muligvis vare noget tid, før vi får “Rambo 5” at se. Bl.a. har actionhelten en ny film på vej med Arnold Schwarzenegger kaldet “The Tomb”.
#41 BN 12 år siden
Ja, mon ikke? :-)
Den er som bekendt på min Top 200.
#42 Batsy 12 år siden
Hold dig fra mine rettelser! http://nationallampoon.com/wp-content/uploads/2010...
#43 Rasputin 12 år siden
Jo det er lige netop et historisk faktum, og den diskussion du her lægger op til er decideret passé i historiske kredse. - Jeg havde egentlig håbet at undgå en større historisk fremlæggelse... men here goes.
USA havde ganske rigtigt meget større ildkraft, men de støttede et upopulært sydvietnamesisk diktatur, og efter kuppet mod Diem i 1963 (støttet af USA) var de nærmest selv defacto ledere af landet.
Fjenden bestod primært af sydvietnamesiske oprørere (støttet af nord), med så stor støtte i lokalbefolkningen, at de amerikanske soldater ikke vidste hvem de egentlig kæmpede for. Situationen skabte en uhyggelig amerikansk strategi der gik ud på at tvangsflytte større befolkningsgrupper til kontrollerede områder. Dette var i reglen en internering af en hel lokalbefolkning, og det skete med en sådan skødesløshed overfor vietnamesernes liv (håndgranater kastet ind i hytter med små børn hvis det ikke gik hurtigt nok bla) at dette sidste ekstreme forsøg på at vinde en uvindelig krig endte med at gøre modstanden mod amerikanerne endnu større). Dette blev desuden hjulpet på vej af folkemords-agtige tendenser i ordrene ovenfra. Bla var det tilladt at skyde alle mænd der ikke gik i sydvietnamesisk uniform, hvis de befandt sig i "fjendtlige områder". Følgelig fik man masser af vilkårlige mord på civile, og større massakrer som den i My-Lai.
Samtidig med dette, så forsøgte man rent faktisk at "tæppebombe" (som du beskriver det) Nordvietnam i en sådan grad, at der blev smidt flere ton bomber over Vietnam end der blev smidt i hele 2. verdenskrig af samtlige krigsførende lande.
På trods af tvangsinternering af civilbefolkning (i udvalgte områder) og maksimal bombning, kunne Viet Cong mønstre en massiv offensiv i 1968 - Tet offensiven. Her angreb man samtlige større byer, og kom helt ind i Saigon og skød på den amerikanske ambassade. Det gjorde det åbenbart for amerikanerne, at krigen ikke kunne vindes (heller ikke med tæppebombning), for dette var ikke bare guerrilla krig, men en decideret offensiv (selvom den blev slået tilbage).
Hvis amerikanerne skulle have vundet havde det altså krævet et ægte folkemord (hvilket heldigvis nok var blevet stoppet politisk) eller massiv brug af atomvåben (hvilket havde fremtvunget atomangreb fra Sovjet - evt. i Europa - og så var krigen vel slet ikke vundet??).
Det var det historiske. En kommentar til vores ongoing debat om First Blood's holdning ("Somebody wouldn't let us win" - ja den er god med dig Rambo!!) kommer snarligt.
#44 BN 12 år siden
Ja, lige præcis. Tænk på WW2: Amerikanerne tæppebombede Berlin og Dresden, hvilket tvang tyskerne i knæ. Det var et regulært angreb på civilbefolkningen, ja, folkemord, og det samme var atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, som tvang japanerne i knæ. Ingen af delene har dengang eller sidenhen ført til en enig fordømmelse fra verdens nationer. Og USA's krig i Vietnam førte heller ikke til militær indgriben fra Sovjetunionens side, hvorfor det er tydeligt, at USA kunne være gået endog længere end de gjorde uden indblanding herfra.
Og igen m.h.t. Vietnamkrigen: "Kunne have vundet" betyder, at muligheden forelå. Hvad det derimod IKKE betyder, er at amerikanerne kunne have vundet på en hvilkensomhelst måde og uanset omstændighederne.
Du misser fuldstændigt min pointe. Det, som jeg siger, er at USA havde vundet, hvis man uden hensyn til den vietnamesiske civilbefolkning havde fortsat med at tæppebombe, og hvis man stadig havde haft sin egen (den amerikanske) befolknings støtte til krigen. Men det gjorde og havde man ikke - derfor ophørte man med denne taktik.
Hvis amerikanerne havde fortsat (og måske også optrappet) deres strategi, siger det sig selv, at vietnameserne tilsidst ville være blevet tvunget i knæ, for ingen befolkning kan overleve eller holde ud i længden, hvis det årlige antal døde soldater og civile i en krig fortsætter med at være så stort som tilfældet var her. Jeg gentager: Da det amerikanske engagement i krigen ophørte, havde amerikanerne i alt mistet 58.000 mand, hvorimod vietnameserne havde mistet mellem 2 og 5,7 soldater og civile.
Ang. Tet-offensiven: Tet Offensiven kom som en overraskelse, men medførte ikke desto mindre en total amerikansk sejr over kommuniststyrkerne på alle fronter, ja, førte til døden for omkring 45.000 nordvietnamesiske soldater og til fuldstændig ødelæggelse af VietCong-elementerne i Sydvietnam. VietCong kom sig aldrig over dette amerikanske tilbageslag.
USA's trækken sig ud af krigen i 1973 var ikke et militært nederlag - det var et rent politisk nederlag. Det var sydvietnameserne der tabte krigen, og det skete først 2 år efter at amerikanerne havde trukket deres sidste tropper ud af landet.
Jeg har ikke nogen sympati for hverken amerikanerne eller deres fjender i denne krig. I mine øjne er krig en menneskelig falliterklæring, ja, et uhyggeligt, meningsløst fænomen, som nogle mennesker har lidt for nemt ved at finde undskyldninger for.