Harmløst familieeventyrUmiddelbart er der ikke så meget at brokke sig over. Med “Dark is Rising – Den sorte rytter” har vi såmænd at gøre med en eventyrlysten familiefilm, der lægger sig i forlængelse af en efterhånden mangeårig fantasitradition med “Ringenes herre”-trilogien og “Harry Potter”-serien som den nyere tids mest velkendte bannerførere for genren. Også for instruktør David Cunningham har inspirationen været tydelig, men alligevel befinder den britisk producerede “Dark is Rising – Den sorte rytter” sig langt under middel, om end yngre årgange måske nok vil finde filmen brugbar.

Baseret på Susan Coopers skrevne oplæg er det en historie delvist ud fra den virkelige verden, delvist ud fra eventyrets verden. Unge Will Stanton er som den syvende søn af en syvende søn udset til at redde klodens befolkninger ud af de mørke kræfters favntag. Med hjælp fra lysets vogtere kommer den unge knøs, for hvem den første kærlighed og kostskolelivet umiddelbart fylder en del mere, ud for en rejse igennem tiderne for at samle de eneste magiske kræfter, der kan stoppe de mørke kræfters forehavende, nemlig lysets tegn: jern, bronze, træ, sten, vand og menneskets sjæl.

Altså er kimen lagt til en spændende og medrivende eventyrfilm. Men sådan går det desværre ikke. “Dark is Rising – Den sorte rytter” flopper fundamentalt på sine egne præmisser. At fortælle en så storladen eventyrfilm og nøjes med at sætte sølle halvfems minutter af til sit forehavende er at male sig selv op i et hjørne. Antallet af karakterer er mangfoldige, og indledningsvis er det derfor umådeligt svært at holde rede på dem alle. På længere sigt er en vis form for distance desuden kendetegnende. Bortset fra Will Stanton, spillet af Alexander Ludwig, kommer vi som tilskuere ikke ind under huden på de individuelle aktører.

Værre er dog den manglende originalitet og en åbenlys fornægtelse af den forhistorie, der er afgørende for ethvert eventyr. Det giver huller og fordrer en accept fra tilskueren om blot at tage filmens postulater for gode varer. Alt imens bølger magtkampene mellem mørkets og lysets kræfter videre. Hen ad vejen må Will finde ud af sig selv, sine følelser og sine evner. Forståelse har den unge hverdagshelt dog ikke i første omgang for projektet, ikke mindst fordi han efter eget udsagn slet ikke er den syvende søn i rækken, men blot nummer seks.

“Dark is Rising – Den sorte rytter” har ikke meget at byde på, men drager imidlertid med visuelle traktementer. Desværre er indpakningen ikke nok til at sælge varen, som tydeligt fattes ingredienser. Der lægges op til et eventyrdrama, hvor den unge helt skal gå så grueligt meget igennem, før roen og freden igen kan sænke sig. Men hvor bliver konflikterne og modstanden af? Will skal som den udvalgte søger søge efter de seks elementer, der kan kue mørkets kræfter. Alligevel er skabelonen for forudsigelig, modstanden forventelig og indholdet i for høj grad lån fra beslægtede genrefilm. Som publikummer overraskes eller duperes man derfor aldrig.

Det kan påpeges, at Will Stanton er en for utroværdig karakter til at redde verden på de fem dage, han har fået afsat. Al den stund ungersvenden dårligt tør gøre tilnærmelser til klassens nye pige, er det næppe sandsynligt, at han når at forhindre klodens undergang inden tidsfristens udløb. Med halvanden time er der heller ikke meget tid til at gå i dybden, nuancerne skriger til himlene ved deres fravær, og så er der også et par eklatante huller, som savner en uddybende forklaring.

“Dark is Rising – Den sorte rytter” er sat op med juletiden som ydre ramme for fortællingen. Samtid smelter sammen med fortid, mens den unge helt springer frem og tilbage imellem tidsaldrene for at indsamle de tvingende nødvendige tegn. Det må konstateres, at nærværende eventyr er et harmløst et af slagen og i øvrigt er lidt af en styrkeprøve ud i tålmodighed. “Dark is Rising – Den sorte rytter” mangler i udtalt grad det nytænkende og det legende, som oftest er den bærende drivkraft ved de allerstørste eventyrfilm.

VideoFilmen demonstrerer til gengæld et visuelt flot sprog, der understøttes af et skarpt anamorphic widescreen 2.35:1-format og fremstår desuden med et varmt farvevalg, som formentligt kan relateres til den juletid, handlingen udspiller sig i. Der er ikke tilfælde af hverken digitale forstyrrelser eller udtværinger, mens edge-enhancement forekommer i nogen grad, dog fortrinsvist i de lysere scener. Endelig er kontrasten trods enkelte udsving stabil.

Audio”Dark is Rising – Den sorte rytter” suppleres på lydsiden af det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, som fungerer helt forbilledligt. Dialogen er tydelig og præges ikke af overstyringer eller utydeligheder, mens musikken samtidig flyder godt ud i alle kanaler, skaber den rette stemning og i øvrigt ikke overdøver netop replikudvekslingerne. Atmosfæren er tilmed detaljerig, effektlydene distinkte, og så bidrages desuden med utallige velfungerende lydpanoreringer, som udnyttes aktivt i filmens handling.

EkstramaterialeOgså udgivelsens ekstramateriale gør en god figur. Således byder “Extended & Deleted Scenes” på en længere ombæring slettede scener med mulighed for kommentarer fra instruktør David Cunningham. De to featuretter “Seeking Signs: Making The Dark is Rising” og “Shaping Elements: The VFX of The Dark is Rising” er med sammenlagt en times varighed dog af større interesse, skåret lige efter bogen og giver solidt indblik i tankerne bag filmen. Bag om kameraet optagelser samt interviews med skuespillere og instruktør skildrer i førstnævnte solidt arbejdet med filmen, mens et tilsvarende med visual effects supervisor Jamie Price i sidstnævnte ser på filmens visuelle side. Endelig rummer udgivelsen også links til 20th Century Fox Internationals hjemmeside, hvor der kan findes yderligere ekstramateriale til filmen. Med andre ord en ganske udmærket kollektion.