Rogue Pictures er begyndt at planlægge en genindspilning af “Faces of Death”, som er den serie af blodige kult “snuff”-videoer, der var store i 1970’erne og 80’erne.

Filmklippene afbilledede meget detajleret de frygtelige og forskellige måder mennesker og dyr kan dø på. Mange seere troede på, at klippene var ægte, inklusiv en berømt scene, hvor en levende abes hjerne serveres til gæster på en restaurant.

Filmene var forbudt i adskillige lande og blev noget af en legende, indtil det blev afsløret, at de fleste, hvis ikke alle, klippene var opsatte og dermed falske. Der blev i alt produceret seks film.

Genindspilningen vil ikke blive en ny “falsk dokumentar”, men mere en almindelig spillefilm. J.T. Petty skal instruere den.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Captain Vallo 17 år siden

Jeg forsøgte engang at indtage en portion Spaghetti Bolognese, mens jeg så en af Faces of Death filmene.

Mit forsøg mislykkedes ...

(det var den med abehjernerne)
If there was a god
then why is my arse
the perfect height for kicking?
Gravatar

#2 filmz-Oddj0b 17 år siden

Syntes det lyder lidt som en gang Final Destination, men jeg skal ikke spille klog.
>>>------------------------>
Napoleon Dynamite
Gravatar

#3 HonoDelLoce 17 år siden

#2 det tror jeg også, du gør klogest i at lade være med, efter den udtalelse ;)

Jeg forstår bare ikke, hvorfor de vælger at lave en almindelig spillefilm.. Det ville da være mere forfriskende at se en splatter-mocumentary.. Bare den for guds skyld ikke bliver en Blairwitch-klon ;)

Når det er sagt, husker jeg tydeligt, da jeg så en af filmene.. Det vakte store forargelse ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#4 filmz-Duke Nukem 17 år siden

Jeg vil også mene at en dokumentar er bedre, fordi der er det mere person efter person (eller dyr) som bliver tortureret...

mens ved en spillefilm, så kunne jeg forstille mig at der er en person til at starte med, så går der måske 40-60 min. så kommer der lige 2-3 personer som der skal tortureres og så slutter filmen...

men selvfølgelig, hvis det er de "rigtige" personer som kommer til at skal lave den og de gør det ordenligt, så kunne den måske alligevel blive go'...

men jeg var lige inde på imdb og se om jeg kunne finde noget om J. T. Petty, og der kunne jeg se at det er den samme som stod bag Mimic 3, så jeg regner ikke med at skal se hans udgave af Faces Of Death...
Nobody steals our chicks... and lives!

Skriv ny kommentar: