“Killers of the Flower Moon” bliver rost til skyerne i filmens intense og storslåede sidste trailer.

“Mesterværk”. “Scorseses bedste og mest innovative film i årtier”. “Den bedste præstation i Leonardo DiCaprios karriere”.

Rosen fra de amerikanske medier kender ingen grænser, når det kommer til den legendariske instruktør Martin Scorseses næste film.

“Killers of the Flower Moon” tager os tilbage til 1920’ernes Oklahoma, hvor Osage Nationens oliefund fra den ene dag til den anden giver dem en ubegribelig rigdom. Det sorte guld tiltrækker dog en masse hvide manipulatorer, gniere og tyve med sig, som stjæler så meget som de kan, inden de tyr til mord. Centralt i dette kaos, finder vi den usandsynlige kærlighed den hvide mand Ernest Burkhart og hans kone, Osage-medlemmet Mollie Kyle, spillet af hhv. Leonardo DiCaprio og Lily Gladstone.

Blandt historiens skurke er Burkharts onkel, William Hale, der spilles af Scorsese-veteranen Robert De Niro. Apple Studios-filmen markerer 10-films jubilæet for samarbejdet mellem de to ikoner.

Jesse Plemons er også at finde i filmen som Tom White, en FBI-agent der får til opgave at efterforske Osage-mordene. I en tidligere udgave af filmen havde DiCaprio rollen som White, der her var hovedperson. Scorsese og medforfatter Eric Roth ændrede dog historien til at have et større fokus på kærlighedshistorien mellem Mollie og Ernest, hvorfor filmen altså se ud, som den gør nu.

Læs også: “Martin Scorsese forklarer omskrivning af ‘Killers of the Flower Moon’: ‘Jeg lavede en film om alle de hvide fyre'”

“Killers of the Flower Moon” får premiere i de danske biografer den 19. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: