Warner Bros. flytter nu den tredje “Conjuring”-film ud af 2020 – bliver en sommerfilm.

“The Conjuring 3” skulle have haft premiere til september, men de planer er nu aflyst – nu er “The Devil Made Me Do It” udskudt til 2021.

Det sker efter meldingen om, at Warner Bros. opgiver en samlet, global premiere på “Tenet”, der derimod får premiere løbende i de områder, hvor corona-situationen tillader det.

Således vil “Tenet”-lanceringen formentlig strække sig over det meste af resten af 2020, hvilket nu får Warner Bros. til at flytte “The Conjuring 3”.

Warner Bros. fastholder dog i første omgang 2020-premiere til både “Wonder Woman 1984” (oktober) og “Dune” (december).

“Conjuring”-franchisen har samlet solgt biografbilletter for over 1,5 milliarder dollars.

Læs også ‘Christopher Nolan skifter mening: Afgørende nyt om “Tenet”‘.

“The Conjuring: The Devil Made Me Do It” får premiere den 4. juni i 2021.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The one is back 3 år siden

and the “The Devil Made Me Do It who is the The Devil did you make a pack with the devil we talk about a creature

Skriv ny kommentar: