Warner Bros. og Christopher Nolan opgiver en global premieredato til “Tenet” – men sandsynligvis dansk premiere som planlagt.
Alle verdens biografer skulle have haft premiere på Christopher Nolan-filmen “Tenet” den 12. august. Den plan er nu definitivt opgivet.
Nolan har længe fastholdt ønsket om en samlet premieredato, men giver nu op – Warner Bros. har fjernet “Tenet” fra premiereplanen:
”Vores mål igennem denne proces har været at sikre den bedste chance for succes til vores film, mens vi også har været klar til at støtte vores biograf-partnere med nyt indhold så snart, de kunne genåbne sikkert,” siger Warner Bros.-chef Toby Emmerich ifølge The Hollywood Reporter.
Men det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for danske filmfans. Warner Bros. ændrer således strategi og vil åbne “Tenet” i de områder, hvor det igen er sikkert at gå i biografen.
Dermed tyder det på, at biograferne i Danmark får premiere på “Tenet” mere eller mindre som planlagt:
”Vi deler vores nye 2020-premieredato til ‘Tenet’ snarest… Vi behandler ikke ‘Tenet’ som en traditionel global premiere, hvilket vores kommende marketing- og distributionsplan vil vise.”
Senest har biografer uden for USA presset på for at få frigivet “Tenet”, hvilket altså nu ser ud til at ske.
Omvendt må de mest corona-udsatte områder i verden vente på Christopher Nolans kommende film, indtil det igen er sikkert at genåbne.
Læs også ‘Biografchef presser Christopher Nolan: ‘Frigiv “Tenet” nu!’‘.
Warner Bros. understreger dog, at der bliver tale om en 2020-premiere for alle områder i verden.
#1 Johnny42 4 år siden
#2 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
#3 Nagash 4 år siden
#4 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden