Den amerikanske instruktør Terrence Malick er normalt kendt for at tage sig god tid imellem sine film, men på det seneste har dette ændret sig. Et af hans kommende projekter er “To The Wonder” med Ben Affleck, der netop har haft premiere på Telluride-festivallen i USA, hvor filmen er blevet mødt med positive anmeldelser.

Se også: Terrence Malick klipper en 6 timers udgave af “The Tree of Life”.

Malick har dog allerede færdiggjort optagelserne på endnu en film, nemlig “Knight of Cups”, der har Christian Bale, Natalie Portman og Antonio Banderas på rollelisten.

Efter lang tids uvished om, hvad “Knight of Cups” egentlig vil omhandle, kan filmens producer, Sarah Green, nu udtale, at den foregår i nutidens Los Angeles, hvor den omhandler filmbranchen i Hollywood.

Som om det ikke var nok, at Malick har “To The Wonder” og “Knight of Cups” på vej, så skal instruktøren også til at påbegynde optagelserne på en unavngiven film, der igen har Christian Bale i hovedrollen. Desuden kan Ryan Gosling, Rooney Mara og Kate Blanchett også ses i projektet, som foregår i musikmiljøet i Austin, Texas.

Sidst, men ikke mindst, så er Malick også involveret i dokumentarfilmen “Voyage of Time”, der er inspireret af “The Tree of Life”. Filmen vil omhandle Jordens begyndelse, og Brad Pitt vil være fortæller.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#11 Therien 11 år siden

RasmusFL (2) skrev:
#1 - enig. Og 'Knight of Cups' kunne handle om en grønthandler på et torv i Venedig og jeg ville stadig glæde mig, for Malick virker som en mand der altid giver noget af sig selv i sine film. Derfor bliver den unik, jeg fristes til at sige 'ligegyldig hvad'.


Enig enig.. Med Tree of life gjorde Malick noget helt specielt, det var som at se en anden persons minder og når jeg tænker tilbage på den føles det næsten som mine egne - for ikke at sige det er en af de visuelt smukkeste film jeg nogensinde har set.. Kunst!
Gravatar

#12 RasmusFL 11 år siden

Ja, uden at have set 'Hugo' kan jeg med ro i sindet sige, at Lubezki skulle have haft statuetten for cinematography. Filmen er helt klart noget af det visuelt smukkeste, der er begået i årevis, og måske endda nogensinde.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#13 Therien 11 år siden

#12

Hugo er bestemt også en flot film - virkelig flot. Men måden Paris er lavet på - meget cgi med cgi himmel - gør bare at Paris er flot fra alle vinkler, men det er ikke ægte så det føles som om de kommer "nemt" til de smukke billeder. Filmen kan i hvert fald anbefales, varm historie - en fornem hyldest til mediet.
Gravatar

#14 dslacker 11 år siden

Hvornår f#¤%%&¤# kommer den lange version af Tree of Life ????!
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#15 Batsy 11 år siden

Glæder mig til at se hvad han har fået bale til at præstere i filmen!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#16 skittlez 11 år siden

Hvornår f#¤%%&¤# kommer den lange version af The Thin Red Line ????!
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#17 Riqon 11 år siden

#9 - Gotcha.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#18 moulder666 11 år siden

skittlez (16) skrev:
Hvornår f#¤%%&¤# kommer den lange version af The Thin Red Line ????!


Jeg synes sgu den føles længere Ringenes Herre Extended Special Edition allerede!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#19 BN 11 år siden

moulder666 (18) skrev:
Jeg synes sgu den føles længere Ringenes Herre Extended Special Edition allerede!


Kan du ikke lide helaftens-film og lange film? Eller det kun Ringenes Herre du synes der er for lang?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#20 skittlez 11 år siden

moulder666 (18) skrev:
Jeg synes sgu den føles længere Ringenes Herre Extended Special Edition allerede!


Hehe, ifølge rygterne, er den lange version godt 5 timer, så den er nok ikke noget for dig. ;)
http://www.facebook.com/DampMusik

Skriv ny kommentar: