“The Dark Knight” fortsætter sin sejrsgang og ser nu ud til igen at bryde rekorder inden for omsætning, da den i denne weekend ser ud til at passere $900 mio. samlet på verdensplan.

Filmen har omsat for $400 mio. udenfor USA, og eventyret om den maskerede helt har muligvis slagkraft nok til at få den sjældne ære at ramme det store $1 milliard-mål i samlet omsætning for både USA og udland. Kun tre andre film har formået at kunne sætte sig på denne lukrative sejrsskammel: “Titanic”, “Ringenes herre: Kongen vender tilbage” og “Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”.

“The Dark Knight” er desuden nu den anden mest indbringende film i USA efter “Titanic”, som formåede at hive over $600 mio. i land på det amerikanske marked. På nuværende tidspunkt vil “The Dark Knight” uden tvivl hive $500 mio. under kappen i USA, men vil også omsætte for yderligere summer, når filmen rammer dvd-markedet ved juletid.

Selvom “The Dark Knight” skovler penge ind, er det ikke alle steder i verden, at Batman formår at indfange biografpublikummet. FilmJunk kan rapportere, at filmen langt fra er en indbringende forretning i Japan.

Efter tre uger i de japanske biografer har “The Dark Knight” kun omsat for $8,7 mio, hvilket er $6 mio. mindre end, hvad den tjente på det mindre koreanske marked. Til sammenligning kunne “Batman Begins” åbne til $14 mio. i Japan.

Spørgsmålet er nu, hvorfor japanerne tilsyneladende er så uinteresseret i en film, som resten af verden har taget til sig. Filmkritikeren Chika Minagawa kommer med en mulig forklaring:

”Historien er meget pessimistisk. Den har en mørk og dyster struktur, som japanske filmfans ikke finder appellerende i en ‘tegneserie’-film… Japanske filmfans forventer, at sådanne film er sjove og actionfyldte, og at helten skal være attraktiv, skurken være larmende og uhyrlig, og filmen selv skal være lys og let at forstå.”

I øjeblikket er Hayao Miyazakis animerede eventyr “Ponyo on the Cliff” på toppen af de japanske biografhitlister. Anime-filmen har allerede omsat for over $93 mio. (over $84 mio. mere end “The Dark Knight”) i de første fire uger efter dens premiere.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 15 år siden

"Historien er meget pessimistisk. Den har en mørk og dyster struktur, som japanske filmfans ikke finder appellerende i en 'tegneserie'-film... Japanske filmfans forventer, at sådanne film er sjove og actionfyldte, og at helten skal være attraktiv, skurken være larmende og uhyrlig, og filmen selv skal være lys og let at forstå."

Altså den skal være dårlig & forudselig...
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 BN 15 år siden

Japanske filmfans forventer, at sådanne film er sjove og actionfyldte, og at helten skal være attraktiv, skurken være larmende og uhyrlig, og filmen selv skal være lys og let at forstå.


Sjov? - Ja, nogle få steder er der da et par sjove replikker. Men nej, Batman har ikke en japansk assistent ved navn Cato, der overfalder ham i tide og utide som et led i kamptræning!

Actionfyldt? - Ja.

Attraktiv helt? - Ja.

Larmende og uhyrlig skurk? - Ja. De ting, som The Joker GØR, er larmende og uhyrlige. Men de kære japanere synes måske, han skulle gå rundt og råbe hele tiden? :-/

Lys film? - Ja, hvis det er 'Mamma Mia' man er gået ind for at se!

Letforståelig film? - Ja.


ingen succes? Wakari masen!!!!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#3 Graversen 15 år siden

#1 Lige præcis det samme jeg tænkte.
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#4 mr gaijin 15 år siden

Minagawa giver en temmelig dårlig forklaring. Men nu er det jo heller ikke filmkritikeres job at vurdere filmmarkedet. Hun har absolut ingen belæg. Kun en mavefornemmelse. Amatøragtigt. Det ville svare til at spørge Niels Friid.

Problemet er jo ikke, at japanerne ikke kan lide den. Jeg var i Japan, da den kørte i biograferne, og de af mine japanske venner, der så den, var vilde med den. Netop på grund af de mørke toner i filmen.

Problemet er i mine øjne markedsføringen. Åbningen lå kort efter Ponyo. En film som Warner ved vil blive årets største sælgert. Derudover blev filmen lanceret som blot endnu en Batman-film. Biografen var fyldt med mindre børn, da jeg var inde at se filmen. Ikke ligefrem det publikum, som filmen er rettet mod.

Minagawa har måske ret i et vist omfang. Et voksent publikum forventer, at en film baseret på en amerikansk tegneserie kun er for børn, hvis promoveringen ikke forklarer det godt nok. Det samme kunne være tilfældet i DK.

Mørke film med voksentemaer er ikke upopulære i Japan. De skal bare promoveres korrekt.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 Movie Daddy 15 år siden

Nåååå ..... Men det kan jo også være fordi de fleste Japser har downloaded den i ringe "dvd" kvajlitet, og der med er for nærige til at se den på storskærm med fed lyd.

Kan kun sige "This movie rocks"

Klart en jeg skal have på Blu-ray når den tid kommer ;O)
Gravatar

#6 MOVIE1000 15 år siden

ham der den japanske andmelder ved måske ikke rigtig noget om helte Batman især

han siger bland andet
Japanske filmfans forventer, at sådanne film er sjove og actionfyldte, og at helten skal være attraktiv, skurken være larmende og uhyrlig, og filmen selv skal være lys og let at forstå."

Nu går Batman jo ikke lige frem i en blomstret sommerskjorte og han siger heller ikke til sine fjender ses igen næste uge joker skal vi ikke tage en gang ping pong jeg sørger for bat som jeg jo hedder batman og du sørger for nogler små sjove bolde

er det sådan noget de tror batman går og laver
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 natterjack 15 år siden

Er det ikke bare at finde Box Office statistikker for tidligere, lignende film, i Japan? Nogen der er friske? :)
Gravatar

#8 mr gaijin 15 år siden

#5 Ja, sådan er alle japsere. Ligesom alle niggere ikke laver andet end at voldtage hvide kvinder og spise kylling. Hvor i alverden graver du dine fordomme op?

#6 Hun. Chika er et pigenavn.

#7 Mojo plejer at have dem, men der har været lukket ned for internationale tal over sommeren. Sikkert også derfor du ikke finder de danske tal på filmz for tiden. Men i det japanske filmmagasin Kinema Junpo sammenlignede deres box office-skribent det naturligvis med Batman Begins. Han vurderede, at problemet for Dark Knight primært var konkurrencen med de japanske film.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#9 filmz-bnm 15 år siden

Historien er meget pessimistisk. Den har en mørk og dyster struktur, som japanske filmfans ikke finder appellerende i en 'tegneserie'-film
Nå ja, for til sammenligning er Casshern, Ghost in the Shell, Jin-roh og Akira jo vildt optimistiske og lyse fortællinger...

helten skal være attraktiv, skurken være larmende og uhyrlig
Er Bale grimmere end arvesynden? Er jokeren stille og medmenneskelig? :rolleyes:
#Anime-DK - Besøg os på irc.enterthegame.com
Gravatar

#10 filmz-Is 15 år siden

Christian Bale er da den mest attraktive helt nogensinde. ;)

Skriv ny kommentar: