Der har i noget tid været snak om, at en eller flere karakterer fra “The Incredible Hulk” ville optræde i “The Avengers” og andre kommende Marvel-film, men dog uden at nogen har kunnet bekræfte det.

Nu kan Tim Roth, som spillede Emil Blonsky/The Abomination i “The Incredible Hulk”, dog udtale, at han har skrevet under på en kontrakt med Marvel om at medvirke i yderligere tre film.

Roth vil ikke ud med, hvilke film der er tale om eller størrelsen på rollen i de kommende film, men fortæller blot, at han vil medvirke i minimum tre af slagsen.

Udover Roth har der i længere tid været spekulationer omkring en tilbagevenden af Edward Norton som Bruce Banner/The Hulk, men Norton har i større grad undladt at give nogen konkrete svar.



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#41 Kviesgaard 14 år siden

#31

Lidt svar på tiltale, og jeg skal lige beklage, hvis det her udvikler sig til en længere udredning, og som bliver en del teknisk i det. Godt så, her er som følger.

Hvad angår abomination's design, er jeg selv grafiker og har arbejdet på et par danske 3d biograffilm, så lidt erfaring med hvilken virkeimdler der skal til for at få et characterdesign til at virke, har jeg da. Abomination, var en ganske flot charakter, som var lavet rigtig godt i 3d, han fejler bestemt ikke noget, det er dig den er galt med.


For mit eget vedkommende studerer jeg selv grafisk design & illustration ved Designskolen Kolding, med vægt på illustration. Nu brugte jeg selv i mit indlæg #7 ordet design om The Abominations udseende, og det var måske en fejl. Ordet design er efter min mening blevet et udvandet og fortæsket udtryk, som ingen efterhånden ved hvad dækker over, da det efterhånden kan bruges på stort set alt.

Hvad jeg nok burde have skrevet var at jeg ikke kunne ikke fordrage hans udformning, der i mine øjne var for tegneserieagtigt. Ok det bør vist lige uddybes lidt mere, da det er min personlige kæphest, der igen er kommet på banen. I egenskab af mit studie beskæftiger jeg mig meget med anatomi, især menneskets anatomi. Mennesker og dyr ser ud som de gør, da de er tilpasset forskellige levevis og levesteder. Det gør også at deres kropsbygning er optimeret og tiilpasset efter det de skal kunne udføre. Tingene passer sammen på en bestemt måde. De forskellige kropsdele er afstemt i forhold til de andre og til den funktion de har (eks. elefanter har kraftige knogler, for at kunne bære en masse vægt, og fugle har hule knogler for at kunne flyve).

Hvis man så som illustrator eller CG - Artist gør ind og vil lave om på udformningen af et eller andet væsen, men ikke forholder sig til hvordan anatomien er i udgangspunktet og hvorfor den er som den er, så bliver resultat efter min mening tegneserieagtigt. Et eksempel. The Abomination i The Incredible Hulk filmen lider af følgende skavanker: Hans hoved er for lille i forhold til resten af kroppen. Arme og ben er for store i forhold til torsoen (= krop - arme, ben, hoved).

Hvis udgangspunktet er forkert, så hjælper nok så meget og nok så flot CGI ikke en døjt. Jeg ser med det samme at dette ikke engang tilnærmelsesvis er et realistisk væsen, og så ryger illusionen på gulvet med det samme for mit vedkommende. Det ligner hvad det er, en 3D udgave af en tegning, og ikke noget der kunne eksistere i en forestilt virkelighed.

Derimod at sige characterdesignet på Abomination var utåeligt, da den ligner for meget en tegneserie figur, kan man kun tag sig selv til hovedet og spørge om hvor vidt personen er klar over hvad Hulk filmen egentlig er baseret på? har selvsamme person ikke også forinden ærklæret sig fan af hulk, som man må formode var comic book verisonen?


Ok den her føler jeg er møntet på mig, så den vil jeg lige give mit besyv med. Jeg har de samme problemer med figurernes anatomi i tegneserierne, som jeg har med dem på film. Igen, dem der sidder og tegner tingnene har ikke ordentlig styr på hvordan især menneskekroppen er skruet sammen. Det forbløffer mig gang på gang at iagttage hvad fejl en pågældende tegner præsenterer mig for. Jeg antager at de gør som de gør, fordi at de er af den opfattelse at det ser sejt ud, hvilket det så ikke gør i mine øjne.

At de kan slippe afsted med det i en tegneserie, kan jeg sådan nogenlunde forstå, men når det kommer til en film med et så astronomisk et budget som The Incredible Hulk, så forstår jeg ikke at man ikke er lidt mere kritisk anlagt med hensyn til realisme, når det gælder en karakter i CGI. Når figuren i forvejen er urealistisk, bør der da gøres en ekstra indsats for at få den til at virke troværdig.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#42 HonoDelLoce 14 år siden

#41

Så du brokker dig, dybest set, over at en kæmpemæssig stor fiktiv karakter ikke er lavet efter den virkelige naturs "regler"..?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#43 Kviesgaard 14 år siden

#41

Det er en måde at udlægge det på. Det jeg ville have sagt, men måske igen ikke fik formuleret så tydeligt, er at hvis du skal ændre på noget kendt (f. eks. menneskekroppen), så skal det gøres med omtanke og med tungen lige i munden, ellers kommer det hurtigt til at se forkert ud. Men det er kun min mening om sagen.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#44 elwood 14 år siden

savner Tim Roth i store roller såsom The Legend of 1900

Indtil videre nøjes jeg med og se ham i Lie to Me, men en ny stor ambitiøs rolle til Tim roth, ville jeg ik ha noget imod.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#45 mr gaijin 14 år siden

#44 Det er bare så egoistisk. Masserne (=mig) vil have ham til at spille en birolle som blå brik nr. 4 i filmatiseringen af brætspillet Ludo. Så kommer du bare med din kommentar og frarøver masserne (stadig = mig) den glæde. Nu begynder jeg at græde. Se hvad du har gjort.



:p
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#46 elwood 14 år siden

hehe 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#47 Rasputinoch 14 år siden

#38

Hvis du mener at brokke sig over små detajler, eller ting som faktisk ikke fejler noget, er selvdefinationen af film diskutering på højt plan. Så kan jeg godt forstå dit indlæg præges af stor fornærmelse.


Her ser man dit grundliggende problem. Du mener at du kan bedømme at film ikke "fejler" noget, og når du så har det sådan, så er folk latterlige når de mener noget andet.... Det er da komisk ud over alle grænser at du kalder andre herinde for egoister.

Hvis du grundlæggende ikke forstår at andre i verden kan tillade sig at have en anden mening end dig, så skal du da nok holde dig væk fra forummer og lignende.

Skriv ny kommentar: