Tobey Maguire skal spille overfor Elizabeth Banks i den sorte indie-komedie “The Details”, som skrives og instrueres af Jacob Estes (“Mean Creek”).
Maguire overtager rollen fra James McAvoy, der måtte trække sig pga. andre forpligtelser.
Filmen følger et par med ægteskabsproblemer, der opdager, at deres baghave myldrer med vaskebjørne. Uenigheder omkring, hvordan dyreproblemet skal løses, sætter gang i en eskalerende række af vilde begivenheder.
På rollelisten finder man også Ray Liotta, Dennis Haysbert, Anna Friel og Laura Linney. Optagelserne går i gang i Seattle til august.
Når Maguire er færdig med “The Details” forventes det, at han atter vil kaste sig over rollen som superhelt i “Spider-Man 4” i begyndelsen af 2010.
#1 Eat this 14 år siden
#2 Riqon 14 år siden
#3 MOVIE1000 14 år siden
#4 Bohemian 14 år siden
#5 the_paki_don 14 år siden