Lucasfilm har udsendt traileren til “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D”, der er den første af de seks populære film, som genudgives i biograferne i 3D.
“Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende 3D” fortæller den nu velkendte historie om Jedi-ridderen Qui-Gon Jinn og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, der må drage afsted til Naboo for at advare Dronningen om de galaktiske farer, som lurer forude.
Se eller gense det første kapitel i “Star Wars”-sagaen i biograferne fra 9. februar 2012.
#21 MMB 12 år siden
Men det kan du jo ikke sige uden at have prøvet at se den i 3D?
Bare fordi jeg elsker chokoladekage over alt på jorden, betyder det jo ikke, at drømmekage ikke kan smage bedre!!! Jeg synes din tilgang er meget pessimistisk.
#22 BN 12 år siden
Så du kan slet ikke sætte dig ind, at plot og skuespil (= indhold) for mig betyder allermest, og at en flot billedside og flot musik (= indpakning) også er vigtigt, men ikke kan gøre det alene (uden det førnævnte), samt at eventuelle påklistrede tekniske dikkedarer som f.eks. 3d ikke for mit vedkommende kan gøre en filmoplevelse bedre?
Hvis jeg ikke savner 3d-effekten ved nogen af mine 199 andre yndlingsfilm, hvorfor skulle jeg så savne den ved 'Avatar', især med tanke på, at jeg finder 3d møgirriterende og helt overflødig i forhold til at det at opleve en film?
Jeg har sammen med vores ene barnebarn set Disneys animationsfilm 'To på flugt' i 3d i biografen, og senere har jeg genset den på dvd i 2d. 3d-effekten var distraherende for min oplevelse og rev mig flere gange ud af filmen. Men dvd'ens 2d-udgave var en ren, uforstyrret fornøjelse.
Prøv at forstå, at det er sådan JEG har det med 3d. Så du kan jo ikke sige, at jeg ikke har prøvet 3d, for det har jeg. Men jeg bryder mig ikke om det. Effekten er fuldstændig overflødig og distraherende, og brillerne er bare irriterende at have på.
('To på flugt' giver jeg iøvrigt karakteren 8-9/10.)
#23 Collateral 12 år siden
4-5/10 herfra.
#24 BN 12 år siden
Okay. ... Jeg synes, den er det bedste Disney har lavet i årtier. Og samtidig er det første gang det er lykkedes dem at lave en ikke-Pixar-animationsfilm som rent faktisk er rigtig god.
Jeg bryder mig generelt ikke særligt meget om Disney - hverken deres gamle eller nye film. (Bortset fra de gamle Anders And-film.) Enchanted og To på flugt er de eneste to film jeg har lyst til at eje.
#25 Collateral 12 år siden
#26 BN 12 år siden
Denne gang synes jeg så ikke, at du har skrevet en særlig brugbar anmeldelse. Jeg savner simpelthen detaljer. Alene det faktum, at du slet ikke nævner den forrygende og afsindigt stædige og udholdende hest og det, at heltinden (som noget meget sjældent i en Disney-film) gøres til genstand for publikums latter, idet hun i nogle sekvenser fremstår som en omvandrende parodi på det at være maniodepressiv. Den selvironiske tone, som du nævner (men ikke konkretiserer), er en befrielse, ja, en udsøgt fornøjelse i forhold til Disneys tidligere selvhøjtidelige og alt for sentimentale film.
Og for en gangs skyld virker de obligatoriske sange ikke påklistrede og som en plotmæssig bremseklods, men er tværtimod med til at få plottet til at flyde - her hjælper det også lidt, at de ikke er for lange.
#27 Collateral 12 år siden
Er uenig i alt du skriver her. Jeg synes min anmeldelse giver udtryk for min mening. Når jeg ikke nævner de ting du fremhæver, er det fordi de for mig hører under henholdsvis disney klichéer (hesten, som bare er endnu en kedelig comic relief karakter) og det med prinsessen er for mig blot en del af disneys desperate forsøg på at skabe ironisk distance. Synes at filmen er alt for poleret til nogensinde at blive interessant. I modsætning til mange af Disneys ældre værker, som tør være ret mørke i momenter, og har nogle langt mere interessante karakterer.
Med hensyn til det ironiske ved jeg ikke hvordan du vil have det konkretiseret. En ironisk distance vil i denne sammenhæng sige at historien fortælles med et mellemliggende filter, der hele tiden hiver mig ud af min oplevelse, og forhindrer mig i at tage fortællingen alvorligt.
#28 MMB 12 år siden
Selvfølgelig kan jeg sætte mig ind i, at plot og skuespil er vigtigst, og sådan har jeg det også selv, og sådan tror jeg langt størstedelen har det. Og nej, jeg mener heller ikke, at billed- og lydside er nok til at gøre en film god alene, men hvad har det nu med noget at gøre? Nu har du jo allerede på forhånd konkluderet, at 3D er "påklistrede tekniske dikkedarer", som du ikke mener kan gøre en film bedre. Har du det også sådan med et langt trackingshot eller en flot koreograferet scene? 3D har på grund af alle mulige forfærdelige udgivelser fået et forfærdeligt ry, som jeg til dels mener er fortjent, men min pointe er bare, at der er potentiale i 3D til at bidrage positivt til filmens visuelle udseende.
Men bare fordi du ikke savner 3D betyder det jo ikke nødvendigvis, at man ikke kan blive positivt overrasket af det? Når jeg ser film, er det f.eks. ikke sådan, at jeg går og savner en steady-cam scene, men hvis der så lige pludselig kommer en, så kan det være, jeg bliver overrasket over idéen og føler, at den bidrager positivt til filmen. Og med hensyn til din topliste (som jeg snart tvivler på, vi får alle anmeldelser fra i dette årti ;) ) - 99% af filmene er jo ikke optaget og tænkt i 3D. Det ville jo nærmest svare til at konvertere sort/hvid film til farvefilm (og jeg ved godt, at dette er set).
Men igen er min pointe, at 3D i sig selv ikke nødvendigvis er godt. Jeg mener bare, at det KAN bidrage positivt, og blot fordi du har oplevet 3D negativt i en film eller to, så synes jeg ikke helt, du kan tillade dig at udelukke, at 3D kan være med til at løfte en film.
#29 BN 12 år siden
Med eksempler på den ironiske humor. Eksempler vedr. heltinden eller helten.
*skriiiiiiiig* ... Skrev du virkelig dét?!
Ikke forstået. Både Hitchcocks 'North by Northwest' og de tre Indiana Jones-film fra firserne er fyldt til randen med ironisk humor, og alligevel fungerer de ..... eller det gør disse klassikere måske heller ikke for DIG? ... Men bortset fra det, så glemmer du da vist, at 'To på flugt' ikke er en alvorlig film, men netop en eventyrkomedie, og her skal der en tyk streg under ordet "komedie". Så der er uomgåelige grænser for, hvor alvorligt fortællingen skal tages.
Iøvrigt vil jeg også rose 'To på flugt' for i
#30 BN 12 år siden
Jo, det kan jeg, for det irriterer mig altid og hiver mig altid ud af filmen. Jeg har ikke brug for at føle, at skyerne hænger lige for snuden af mig, eller at et spyd kastes i min retning, for ikke at tale om at en dyb afgrund befinder sig lige foran mig.
Og det er jo altså lissom kun en konklusion der gælder min egen person - jeg konkluderer ikke noget på dine eller andres vegne, vel? ;-)