Instruktøren Steven Soderbergh er en travl mand. For få dage siden blev den første trailer til hans film “Contagion” udsendt, og nu er der allerede dukket en trailer op til den næste, actionthrilleren “Haywire”.

Se traileren her.

“Haywire” har MMA-udøveren Gina Carano i hovedrollen som agenten Mallory Kane, der efter en redningsaktion i Barcelona hurtigt bliver sent videre til Dublin. Da missionen går galt, og hun finder ud af, at hun er blevet snydt, må Mallory bruge alle sine farlige færdigheder for at undslippe en international menneskejagt, nå tilbage til USA, beskytte sin familie og tage hævn over dem, der har bedraget hende.

Den imponerende rolleliste består udover Carano også af Michael Fassbender, Michael Douglas, Ewan McGregor, Antonio Banderas, Bill Paxton og Channing Tatum.

“Haywire” har dansk premiere 16. februar 2012.

Se også: Trailer til Steven Soderberghs “Contagion” med Matt Damon.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 Åkepool 12 år siden

Hvad er en MMA-udøver?
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#2 Kaizer Soze 12 år siden

Den kvinde er jo hurtigere, stærkere og mere modig end alle mænd på jorden...flot.
Gravatar

#3 Åkepool 12 år siden

hedegaard (2) skrev:
Den kvinde er jo hurtigere, stærkere og mere modig end alle mænd på jorden...flot.


Det er jo fordi hun er MMA-udøver, hvilket jeg stadig ikke ved hvad er.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#4 Åkepool 12 år siden

Aaah, har lige slået det op og hvis der er andre ignorenter som mig, så står det for:

Mixed martial arts.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#5 Åkepool 12 år siden

Og det staves selvfølgelig ignoranter :)

Syntes det så forkert ud, men kunne ikke lige se hvor den var gal, indtil jeg stod i køkkenet for 5 min. siden og det slog mig.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#6 misuma 12 år siden

Det er ikke fordi plottet ligefrem skriger originalitet, men det skal ikke hindre mig i at se en potentiel god film.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#7 Kaltoft 12 år siden

Pick one skrev:
MMA


M&M Addict

nå ja men Mixed martial arts. er vel også et godt bud


Gravatar

#8 Kruse 12 år siden

Hmmm.....Jeg synes nu at "Contagion" så bedre ud. Men denne kan måske godt gå hen og underholde.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#9 theassociate2010 12 år siden

Den trailer ligner da noget - undskyld mig, direkte til DVD... Filmen skal nok uden tvivl være god med Soderbergh bag kameraet, men det håbløst forældede 90'er speak, klipningen og "You better run til sidst" - det er æ i orden...
Gravatar

#10 Max-123 12 år siden

Soderbergh leverer skam altid noget interessant, men jeg må indrømme at Contagion ser mere lovende ud.

Skriv ny kommentar: