Vi må vente lidt endnu, før vi får den fjerde “True Detective”-fortælling.

I en sizzle reel afslørede HBO, at vi kunne glæde os til at se krimiserien, der har fået undertitlen “Night Country” i løbet af 2023. Netværket har dog indset, at man har haft brug for en smule mere tid, og nu kan Deadline altså rapportere, at Sæson 4 af “True Detective” får premiere i januar 2024. Den præcise dato kender vi endnu ikke.

Serien følger Jodie Foster og Kali Reis som to kriminalbetjente, der får til opgave at opklare mysteriet om otte mænd, der forsvinder uden spor i Ennis i Alaska den sidste dag, inden “den lange nat” begynder.

Læs også: “HBO aflyser ‘The Idol'”

Den mexicanske filmskaber Issa Lopéz (“Tigers Are Not Afraid”) er både instruktør, forfatter og showrunner på “Night Country”, der er den første sæson i serien, der ikke har skaber Nic Pizzolatto om bord som hverken skribent eller showrunner. Han agerer dog stadigvæk executive producer ligesom første sæsons hovedroller Matthew McConaughey og Woody Harrelson.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: