Ulrich Thomsen er nu bekræftet til at spille den danske landsholdstræner Richard Møller Nielsen i en spillefilm om de danske EM helte – “Sommeren ’92”.

Se også: Filmz TV: “Banshee”-interview med Ulrich Thomsen

”Ricardo var en virkelig dygtig træner og havde en helt speciel personlighed. Han var ret dårlig til at kommunikere – både med spillerne, pressen og ledelsen – og blev derfor ofte misforstået. Han mødte stor modstand, kæmpede mod alle odds og nærmest også mod sig selv. Dén karakter vil jeg gerne spille, og jeg glæder mig til at fylde rollen ud,” siger Ulrich Thomsen om udsigten til at skulle spille den legendariske landstræner.

Resten af filmens cast er endnu ikke offentliggjort, men filmens instruktør Kasper Barfoed (“Tempelriddernes skat”) fortæller, at filmen vil bestå af en blanding af Danmarks nye talenter og mere erfarne skuespillere.

“Sommeren ’92” forventes at få dansk biografpremiere i efteråret 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#11 MadMartigan 9 år siden

#9 Ja, det kommer ikke til at ske for Danmark igen, mens vi 2 er i live!
I'm your huckleberry...
Gravatar

#12 Slettet Bruger [1960731189] 9 år siden

MadMartigan (11) skrev:
#9 Ja, det kommer ikke til at ske for Danmark igen, mens vi 2 er i live!


Hvordan gør det begivenheden hellig? Og dette er ikke ment som en provokation, men jeg har lidt svært ved at se hvordan en fodboldturnering er mere hellig end fx krige, vi har deltaget i og der er nu en del danske filmatiseringer om bl.a. 2. verdenskrig.

Jeg er ret sikker på, at det heller ikke kommer til at ske igen.
Gravatar

#13 MadMartigan 9 år siden

Det er heller ikke helligt, på den måde! Jeg mener bare, at der skal ikke pilles ved det. I min hukommelse har jeg Faxes og Vilforts mål, samt hele busturen til og omkring Rådhuspladsen!

Det er jo forfærdentlig, at det i mine børns hukommelse skulle erstattes af Ulrich Thomsen og co. :-(

Ps. Min farmor sagde i øvrigt den aften i Juni 1992, at hun ikke havde set folk stimle sammen på den måde siden krigens afslutning i 1945
I'm your huckleberry...
Gravatar

#14 Slettet Bruger [1960731189] 9 år siden

MadMartigan (13) skrev:
Det er jo forfærdentlig, at det i mine børns hukommelse skulle erstattes af Ulrich Thomsen og co. :-(


Så viser du den jo bare den ægte vare og så er den pot ude, så stort et problem er det vel heller ikke. :)

Og ved du hvad? Der er en reel chance for, at de vokser op og er hamrende ligeglade med, at Danmark engang vandt en fodboldturnering. :)
Gravatar

#15 BN 9 år siden

MadMartigan (13) skrev:
Ps. Min farmor sagde i øvrigt den aften i Juni 1992, at hun ikke havde set folk stimle sammen på den måde siden krigens afslutning i 1945


Ja, folk opførte sig som om det var Danmarks befrielse om igen. Det var efter min mening en fuldstændig overgearet reaktion, ja, vildt overdrevent at hylde EM-holdet som om de nærmest var Danmarks befriere (jævnfør hyldesten af Montgomery i maj '45 og af Churchill fem år senere).
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#16 quack 9 år siden

Jeg er både fodboldfan og filmfan.

Det er jo ikke første gang at der laves en fodboldfilm men det kan jo laves med både klip fra 92 og skuespil.

Selvom det er lidt tidligt efter Ricardos død. RIP
Gravatar

#17 Thorsen2011 9 år siden

Jeg er stor fan af landsholdet og kan tydeligt huske at jeg sad klinet til skærmen i sommeren ´92. Det står for mig som noget meget, meget specielt og selvom jeg havde det lidt "ahhhhhhh..." da jeg læste nyheden, kan jeg fandeme ikke lade være med at tænke, at den vil jeg eddermame gerne se!

Den kan kun blive et hit, eftersom at den har odds´ene imod sig fra start :)


Gravatar

#18 sneakers 9 år siden

Min ide til filme.

Starten Recardo som ligger på dødslejet og tænker tilbage fra da Sep stoppede og Ricardo blev vraget. Og senere kom til. Hvordan hele kvalifikationen gik i vasken og EM 92 selvfølgelig og så til han komme hjem til konen og de stille liv begynder. Og så slutter den med at han ånder ud. Og filmen skule hede "Ricardo"

Synes jeg kunne blive en langt bedre film.

Skriv ny kommentar: