Ved årets Bodil-uddeling modtog Viggo Mortensen en Æres-Bodil for sin imponerende karriere. En karriere, der nu viser sig at kunne have været endnu mere imponerende. Viggo Mortensen afslog nemlig rollen som Wolverine, fortæller han i nyt interview.

Se også: Viggo Mortensen havde for travlt til Quentin Tarantino

For umiddelbart før Viggo Mortensen fik rollen som Aragorn i “Ringenes herre”-trilogien, så takkede han nej til at spille Wolverine i Bryan Singers første “X-Men” fra 2000. En rolle, der siden gik til Hugh Jackman.

Jeg blev tilbudt Wolverine i den første film— jeg tænker, at det ville have været for hele franchisen. Jeg husker, jeg var til et møde med Bryan Singer sammen med min søn, der var total tegneserieekspert. Men jeg mener, at et andet projekt kom i vejen, så jeg kunne ikke takke ja,” fortæller Viggo Mortensen om muligheden for at få adamantium-klør.

Viggo Mortensen kan snart opleves i “Jauja”, månedens film i Cinemateket i maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Den fede 9 år siden

nwinther (8) skrev:
jeg er færdig med superhelte


Det virker ikke umiddelbart sådan.
Gravatar

#12 dslacker 9 år siden

Nu har Wolverine figuren eksisteret i mindst 30 år og jeg kan garantere, at det ikke er de samme historier, der bliver fortalt igen og igen. Det gælder jo langt de fleste tegneserie karakterer. Det er ikke figurens skyld at film-universet synes det er nødvendigt at fortælle den samme historie lidt for tit. De 2 solo wolverine film i iøvrigt temmeligt forskellige...
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#13 nwinther 9 år siden

Mads47 (9) skrev:
#8 ud fra den optik, så kan man jo lige så godt sige "hvorfor overhovedet lave flere film".


Overhovedet ikke.
Der er masser af spændende fortællinger derude. Min kritik af superhelte-film i almindelighed er, dels, at præmissen altid er den samme (verdens undergang) og at en evt. 2'er blot skruer op på 11, og så fremdeles.

En undtagelse er en film som Kickass, hvor man leger lidt med konventionerne og hvor dramaet ikke er en verdensomspændende krise, men et "lokalt", personligt drama.

Den fede (11) skrev:
Det virker ikke umiddelbart sådan.

Nå.


dslacker (12) skrev:
Nu har Wolverine figuren eksisteret i mindst 30 år og jeg kan garantere, at det ikke er de samme historier, der bliver fortalt igen og igen. Det gælder jo langt de fleste tegneserie karakterer. Det er ikke figurens skyld at film-universet synes det er nødvendigt at fortælle den samme historie lidt for tit. De 2 solo wolverine film i iøvrigt temmeligt forskellige...


Jeg har interesseret mig en smule for Wolverine (egentligt Hulk, men de havde nogle run-in's) i min barndom og husker nogle interessante historier som ikke omhandlede en trussel af verdensfreden. Wendigo-historierne husker jeg som mit personlige klimaks ift. superheltefortællinger. Jeg gav op da man begyndte med alternative universer, død/ikke-død osv. i forsøg på at holde liv i en karakter som reelt ikke havde mere at fortælle og et univers som var gået i selvsving. Hver gang jeg ser en tegneserieforside med endnu en ny Spiderman, bliver jeg bekræftet i rigtigheden af min beslutning. At andre har det anderledes, er deres ret og valg.

Problemet bliver kun forstærket af - som du selv påpeger - at filmstudierne insisterer på at gøre karaktererne endnu mindre dimensionelle end tegneserieforfatteren. Og det er derfor jeg spørger, hvorfor det er interessant at lave flere Wolverine-film (eller superhelte-film i det hele taget)? Vi ved nøjagtigt hvordan det ender og selve dramaet er en genfortælling, som sagt går den bare til 11. Det er vel bare effekt- og voldsporno (og det kan være fint nok) men hverken gribende eller spændende - og absolut ikke tankevækkende.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#14 Geekalot 9 år siden

#13 for mig at læse, modsiger du dig selv i din egen text der :) De film er lavet efter de tegneserier du selv har læst, hvordan kan det så gå dig på at de bliver lavet til film med stortset de samme historier ? DC og Marvel har jo formået at hive endnu flere til deres fanbase ved det.
Når du havde læst et blad med x-men eks. Hvorfor købte du den næste så ?
Det er derfor vi ser de film og gerne vil ha flere af de, ja vi ved at ca. 90% karatterene overlever i filmen, men det gør den da ikke mindre spændende.
Med sådan et syn på det er jeg jo torske dum , når jeg købte Superman i 10 før han døde. :)
Har altid hygget mig med at læse Superman, selv om han ikke døde men vandt alle hans slag i hver tegneserie holdt det da mig rigtig godt underholdt, det er det samme på film.
Gravatar

#15 nwinther 9 år siden

Geekalot (14) skrev:
#13 for mig at læse, modsiger du dig selv i din egen text der :) De film er lavet efter de tegneserier du selv har læst, hvordan kan det så gå dig på at de bliver lavet til film med stortset de samme historier ?


Nej, nej. Det handler ikke om, at man bruger en historie fra en tegneserie, som forlæg for en film. Det handler om, at præmissen for film 1 er præmissen for film 2 - bare lidt vildere.

Geekalot (14) skrev:
DC og Marvel har jo formået at hive endnu flere til deres fanbase ved det.
Når du havde læst et blad med x-men eks. Hvorfor købte du den næste så ?


Så systematisk var jeg ikke i mine tegneseriekøb. Men nogle tegneserier var der interessante fortællinger som havde samme karaktergalleri (f.eks. Hulk), men hvor det handlede om en lille "lukket" historie - ikke et gigantisk drama, hvor kloden stod på spil.

Tag f.eks. historier med Tintin, hvor Tintin altid klarer den - men fortællingen er spændende og medrivende, men ikke ultimativ. Det er sjældent verdensfreden som er på spil.

I mellemtiden blev jeg voksen og det gik lige så stille op for mig, at man sad og læste den samme historie igen og igen - eller så den samme film igen og igen, bare lidt vildere.


Geekalot (14) skrev:
Det er derfor vi ser de film og gerne vil ha flere af de, ja vi ved at ca. 90% karatterene overlever i filmen, men det gør den da ikke mindre spændende.


Du understreger min pointe rigtig fint her - det eneste der reelt kan ske, er at en eller anden dør (ikke en væsentlig karakter, og sker det, ved man at der er noget deux ex, som kan genoplive vekommende). Ingen karakterudvikling, ingen egentlig konsekvens, ingen nuancer (hvad i det hele taget er kendetegnet for i hvert fald Marvel-universet).


Geekalot (14) skrev:
Med sådan et syn på det er jeg jo torske dum , når jeg købte Superman i 10 før han døde. :)
Har altid hygget mig med at læse Superman, selv om han ikke døde men vandt alle hans slag i hver tegneserie holdt det da mig rigtig godt underholdt, det er det samme på film.

Superman er den værste af dem. Han er fuldstændig uden nuancer og hans evner er uendelige - især i filmene, hvor han skruer tiden tilbage ved at flyve hurtigt rundt om jorden WTF?

Problemet med de amerikanske (superhelte)universer (som med så meget andet amerikansk) er at de ikke stopper mens legen er god. Det bliver lynhurtigt til gentagelser og merchandise og så fortsætter det i det uendelige og bliver mindre og mindre interessant (jeg benægter ikke, at der er stor omsætning/fortjeneste). Jeg plejer at kalde det for "Beverly Hills med superkræfter/hugtænder/i det hvide hus/på prærien/med kidnapning"

Folk skal have lov til at se de film de vil - og filmstudierne skal have lov til at lave de film de vil. Men det betyder ikke, at de er hævet over kritik, eller at tænkende mennesker (ja, undskyld) kan gå ud af en biograf og tænke "hvorfor vil jeg anbefale denne film, frem for en anden - f.eks. 1'eren?".

EDIT: Man kan f.eks. bruge Terminator-serien som eksempel. 1'eren var original og på alle måder cool. Schwarzeneggers nok bedste rolle. 2'eren - som for så vidt er skåret over samme læst - har dog et bemærkelsesværdigt twist, nemlig at det nu er den maskine SC bekæmper, som skal assistere hende imod en ny og bedre Terminator. Forholdet til robotten er det nye og revolutionerende. 3'eren går helt galt, fordi det egentlig er en genindspilning af 2'eren, bare mod end ENDNU stærkere Terminator. 4'eren ændrer lidt på præmissen, men dermed begynder svaghederne også at vise sig i sømmene - hele tidsrejse-konceptet og den "mytiske" verden Kyle Reese beskriver skal lige pludselig foldes ud, med alle de modsigelser og absurditeter der kun blev antydet i 1'eren og 2'eren (I'm a soldier I don't know how it works - frit fra hukommelsen).
Superhelte-film er i bedste fald en Terminator 2 - men som regel blot en 3'er, fordi der også er en vis intern konkurrence superheltenes universer imellem (det er ikke nok at redde den belgiske ambassadør i X-men, hvis Galactus lige har været ved at æde jorden i Fantastic Four).
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: