Vin Diesel, som tidligere på ugen blev kørt i stilling til at medvirke i den annoncerede “The Fast and the Furious 4”, skulle efter sigende være blandt topkandidaterne til at påtage sig en hovedrolle som dræbercyborg i den kommende “Terminator 4”.

For nogle år tilbage forlød det, at The Rock skulle være i betragtning til at være Arnold Schwarzeneggers afløser i en ny “Terminator”-film, hvilket dog viste sig at have løbet ud i sandet.

“Terminator 4”, der starter optagelser til næste år, er skrevet af Michael Ferris og John D. Brancato, der begge også stod for manuskriptet til “Terminator 3: Rise of the Machines”. Handlingen udspiller sig i den post-apokalyptiske verden efter atomkrigen og maskinernes overtagelse, og skal angiveligt følge en ny frihedskæmpende helt under John Connors kyndige ledelse.

Diesels mulige medvirken i den fjerde og stadig unavngivne “Terminator”-film er endnu ikke bekræftet, og nyheden skal derfor stadig betragtes som værende på rygtebasis.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#31 filmz-DocDoom 16 år siden

Jeg synes de skal bruge en lolitadukke til hovedrollen. Man hører jo klart og tydeligt Reese berette overfor Sarah:

"The 600 series had rubber skin, we spotted them easy"

Den skal nok også have mindre i løn end Vin...

:-)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#32 filmz-Kadann 16 år siden

#31 -

Altså en pornostjerne?
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: