Kongens store tale” var en af de største positive overraskelser for 2010 i USA, hvor filmen gik fra stort set at være fuldkommen ukendt med en meget begrænset udgivelse i blot fire biografer til at være en verdensomspændende succes.

Nu ni uger senere er filmen ude i 1.543 biografer i USA, hvor den har omsat for knapt 60 mio. dollars på et 15 mio. dollars budget. På verdensplan har “Kongens store tale” omsat for i alt 108 mio. dollars.

Ikke nok med det, så er filmen også nomineret til hele tolv oscars, deriblandt for bedste film og bedste mandlige hovedrolle for Colin Firths præstation.

Susanne Biers “Hævnen” Oscar-nomineret – se de øvrige nominerede.

Op til Oscar-uddelingen 27. februar har The Weinstein Company, der står bag filmen, tænkt sig at udvide til intet mindre end 2.500 biografer i USA for virkelig at udnytte den gode nuværende buzz.

Dette er dog ikke alt, hvad Weinstein har tænkt sig at gøre, da der gerne skulle tjenes endnu mere på “Kongens store tale”, end hvad der er muligt på nuværende tidspunkt, hvor filmen har en R-rating. Den nuværende R-rating betyder nemlig, at man skal være minimum 17 år for at se filmen.

Derfor har Weinstein og instruktøren Tom Hooper tænkt sig at redigere “Kongens store tale” og slette en række scener, således at filmen kan blive bragt ned på enten PG-13 eller PG og dermed blive tilgængeligt for et større publikum.

Denne lettere slagtede version af filmen – skulle den blive en realitet – vil dog først være klar til at rulle ud efter Oscar-uddelingen. Spørgsmålet er så – hvilken version får vi at se her i landet, når “Kongens store tale” kommer i biograferne 3. marts?

Klik her for at se en række billeder fra “Kongens store tale”.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 Therien 13 år siden

Jeg håber da de gør det.. Så vil de få som fortjent :-D
Gravatar

#22 Nukleon 13 år siden

Weinstein er en dygtig forretningsmand men nogen sans for kunstnerisk frihed har han ikke. Istedet skulle han smide nogle af alle hans penge efter MPAA så de kan reformere deres åndsvage system.
Gravatar

#23 The vendelbo 13 år siden

#6 Right on :-)

Skriv ny kommentar: