Filmselskabet After Dark Films, der bl.a. står bag film som thrilleren “Captivity”, er gået i gang med at udvikle et unavngivet actionhorror-projekt, der bliver beskrevet som en zombie-version af “Underworld”.
Courtney Solomon fra After Dark beretter: ”Det er en blanding mellem mennesker og zombier med en helt ny baggrundshistorie og en helt ny indgangsvinkel på zombier – om de kræfter de har, og hvor hurtigt de bevæger sig. De stavrer ikke længere. De er hurtige, rasende og farlige, og de besidder en følelsesmæssig side og indre konflikt. Det er en fuldstændig anderledes fortolkning af zombier, end hvad andre har gjort.”
Det nye zombie-projekt har dog endnu ikke fået tilknyttet en instruktør.
#11 fatcat 17 år siden
#12 Martindan 17 år siden
#13 fatcat 17 år siden
#14 Bohemian 17 år siden
#15 Confused101 17 år siden
#16 filmz-steadi 17 år siden
#17 evermind 17 år siden
Og det havde Zach Snyders sprintere i 2004-udgaven så sandelig også! Hvad man ikke har i hovedet, må man som bekendt have i benene, og selv om udviklingen skilte vandene lidt, ser jeg den absolut som positiv. Ja, jeg elsker også de klassiske, langsomt stavrende zombier, men opdateringen gav sgu genren et frisk pust og gjorde pludselig faren ved de udøde mere nærværende. Et af de få forløsende træk ved zombierne, den fuldkomne mangel på tempo, der altid gjorde det muligt at slippe fra dem, var pludselig udryddet. Fokus blev dermed et lidt andet end i den fremragende Romero-original, men jeg var bare glad for at få to forskellige film snarere end den samme en gang til.
Og jeg forstår stadig ikke balladen over, at de kære skabninger får lov at løbe. Jeg synes, det på mange måder klæ'r den moderne zombiefilm og gør den intens på en anden måde. Zombiegenrens film har i deres underliggende tematik altid repræsenteret den aktuelle tid. I dag går alting hurtigere - det er vel kun rimeligt, at zombierne får ben, der kan følge med. Når folk i denne forbindelse refererer til de klassiske zombier, synes jeg, det er vigtigt at huske, at Romeros ej heller hører under denne kategori. I '68 gav han zombierne "tænder", gjorde dem reelt til "ghouls", idet filmzombierne oprindeligt var udøde slaver (ofte under indflydelse af troldmænd eller gale professorer), som set i genrens første film White Zombie fra 1932. Det var først med Romero, at genren fik sit nuværende bid, og ligesom zombiefans verden over (jeg selv inklusive) glæder mig over dén udvikling, tror jeg, at man i fremtiden vil gøre det samme over Snyders, som efter min mening til hver en tid er bedre, end hvad Romero på det seneste har gjort ved sin mytologi.
Med andre ord mener jeg ikke, Snyder har forbrudt sig mere mod zombie-konceptet i 2004, end Romero gjorde det i 1968. De har begge, i deres respektive tid, foretaget nogle vigtige ændringer, som forhåbentlig for begges vedkommende kan præge genren fremover. I øvrigt er jeg ret sikker på, at der i Romeros gamle Dawn of the Dead er en scene, hvor et par zombieunger kommer LØBENDE ud fra baglokalet på en tankstation eller noget lignende, og angriber vores mørklødede protagonist ...
Nå, men er altid spændt på at se ny zombieunderholdning, så jeg vil holde mig glad og (forholdsvis) åbensindet over for After Darks kommende, til der er noget mere konkret. :)
#18 filmz-XeoN 17 år siden
#19 Hive 17 år siden
"Jeg husker da ikke at der nogensinde har været en zombie-film, hvor zombierne tænker, har følelser OG løber."
Nej... fordi så er det jo for fanden ikke længere zombier, men blot vrede mennesker der er kannibaler. :p
#20 Martindan 17 år siden