Så er det muligt at få det første actionfyldte kig på efterfølgeren til krydsningsfilmen “Alien vs. Predator” fra 2004, om de to ikoniske rummonstres blodige opgør. 20th Century Fox har nemlig frigivet den ventede teaser-trailer til filmen, der bærer titlen “Aliens vs. Predator – Requiem”.
Traileren kan ses i sin ucensurerede, R-ratede udgave gennem filmens netop åbnede officielle hjemmeside, hvor man dog først skal angive sin fødselsdato som kontrol for, at man er gammel nok til at se den.
Denne gang finder filmen sted i den stille og rolige by Gunnison, hvor helvede bryder løs, da et rumskib styrter ned og udenjordiske og hurtigtdræbende Aliens pludselig inficerer det lille samfund. En ung sherif forsøger sammen med sin bedste ven og en kvindelig soldat at hjælpe byens desperate indbyggere væk fra massakren – men en anden dødbringende trussel jager både de syreholdige dræbermaskiner og de kæmpende indbyggere; en Predator er ankommet. I rummet kan ingen høre dig skrige – på Jorden vil det ikke gøre en forskel…
Manuskriptet til “Aliens vs. Predator – Requiem” er skrevet af Shane Salerno. Gyser-actioneventyret, der denne gang har fået den noget hårdere R-rating, er instrueret af brødrene Colin og Greg Strause, der med denne film får deres debut.
De ikoniske monsterracer fra to af de mest skræmmende filmfranchises tager deres nye opgør i biograferne første juledag.
#61 filmz-Pein 17 år siden
Der er jeg enig med dig. Hvis det er bare halvt så meget en drengerøvs film som "300", så er den købt.
#62 Riqon 17 år siden
#63 filmz-Kadann 17 år siden
Selvom den nye AvP bliver ligeså skidt som den første, vil den helt sikkert stadig tjene sig selv ind og sikkert få et habilt overskud.
#64 filmkorn.dk 17 år siden
#65 elwood 17 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"