Stemmen til den nyeste Disney prinsesse er fundet. Det bliver Anika Noni Rose (“Dreamgirls”), som skal lægge stemme til den første afro-amerikanske prinsesse hos Disney i den kommende animationsfilm “The Frog Princess”.
Den nye Disney-film bliver instrueret og skrevet af Disney-veteranerne John Musker og Ron Clements, der stod bag hits som “Skatteplaneten”, “Aladdin”, “Herkules” og “Den lille havfrue”.
Filmen bliver en slags animeret musical, som skal foregå i New Orleans. Anika Noni Rose lægger stemme til pigen Maddy. Filmen vil indeholde et mix af kærlighed, voodoo og en syngende krokodille.
Randy Newman skal lave musikken til filmen, der får premiere i 2009.
#11 tiany 17 år siden
#12 Bony 17 år siden