Stephen King er med omkring 300 millioner solgte bøger verdens mest succesfulde forfatter. Hollywood har lige fra starten af Kings karriere haft et godt forhold til forfatteren. Det er næsten blevet en selvfølge at alle hans bøger før eller siden finder vej til det hvide lærred.

“Dreamcatcher” skrev han lige efter sin ulykke (han blev påkørt af en lastbil) med kraftige smerter som han dulmede med stærke piller. Ifølge indiansk tradition er en dreamcatcher et vævet spind som er i stand til at opfange de gode drømme, ideer og visioner, og samtidigt frasortere de onde. I bogen/filmen er det en håndfuld mænd som besidder nogle af disse evner, men i traditionel Stephen King-stil så volder disse evner mændene flere problemer end de gavner.
Dette er en gennemgående grundtanke i langt de fleste af Kings historier. Tit er det det lille samfunds egne monstre (bl.a. misundelse, grådighed og vrede) som materialiserer sig fysisk. Enten i form af personer med overnaturlige kræfter, eller skabninger som ikke er af denne verden.

Mange af historierne foregår i staten Maine, hvor King selv er opvokset. Udover Kings eget stærke forhold til Maine, spiller statens historie også en stor rolle fordi den er præget af indiansk fortid og nutidig indremissionsk afholdenhed – det overnaturlige lurer under de småborgerlige facader.
Stephen Kings første trykte bog, “Carrie” fra 1974, er et perfekt eksempel på disse temaer. To år efter udgivelsen blev bogen filmatiseret af Alfred Hitchcock-plagiatoren, Brian De Palma. Carrie er klassens sorte får. Hun er sær, tavs og indesluttet. Hendes mor er religiøs fanatiker, opdrager sit barn i bedste gammeltestamentlig stil, og forbyder Carrie at deltage i skolekammeraternes selskab. Da Carrie opdager sine overnaturlige evner i form af telekinese, og endelig slipper dem los, går både hun og byen deres undergang i møde.

Den mest kontroversielle af alle King-filmatiseringerne er Stanley Kubricks udgave af “Ondskabens Hotel”. Filmen er iblandt alle tiders bedste gyserfilm, men set ud fra Kings oprindelige forlæg er den ikke særligt vellykket, og Stephen King var da heller ikke særligt tilfreds. I midten af 90’erne skrev King under på ikke at udtale sig om sagen mere, men tidligere har han udtalt om Kubrick versionen:

”Det er en film af en mand, der tænker for meget og føler for lidt. Den griber ikke fast i ens hals, sådan som god horror bør.” King efterlyste nogle elementære chok og konkluderede om Kubricks instruktion, at den var: ”Som en fyr, der ikke ved, hvordan man fortæller en vittighed”. King valgte selv at producere en ny 4 timers version af romanen i 1997, instrueret af Mick Garris, som er en noget anden oplevelse.
Selvom Stanley Kubrick og Stephen King er giganter i hvert deres medie, så er de også hinandens modpoler. Kubrick troede på at ondskaben kom indefra, og King er mere tilbøjelig til at sige det modsatte – at det er en ikke menneskelig kraft som antænder ondskaben.

Kubricks version handler ligesom Kings bog om besiddelse, sammenbrud og ondskab, men ikke den overnaturlige slags. Det overnaturlige element er skubbet i baggrunden. Hovedpersonen Jack Torrance er i Kubricks verden besat af sit eget had til de hindringer som står ham imod (han er fanget i forpligtelsen over for at skulle være den gode far og husbond).
Han finder situationen uholdbar, og begynder at råbe og skrige for at fastholde sin position som den absolutte hersker af familien. Og da Torrance sidder stivfrossen tilbage i sin egen stupide fantasi, bliver filmen mere en film og spådom om faderfigurens fald, end direkte gyserfilm. Stephen Kings Jack Torrance er lidt mere ud af landevejen – han er besat af hotellets kræfter. Hotellet har nemlig brug for Torrance og hans søns evner til at vække dets slumrende ondskab. Så Kings kraftige reaktion på Kubricks version, var måske også baseret på at Kubrick havde andre hensigter med Kings forlæg.

Med Kings evne til at sælge bøger i millionvis, er det ikke så underligt at hovedparten af hans bøger er filmatiseret (han gæsteoptræder i øvrigt i mange af filmene). Romanernes omfang og deres overnaturlige elementer har gjort at kun de færreste filmatiseringer er rigtig vellykkede. Flere af de allerlængste romaner er derfor også blevet til mini-serier.

Flere af historiernes elementer har en tendens til at virke direkte latterlige når de bliver omsat fra papir til film/tv. Dampvaskemaskinen fra helvede i “Maskinen” (“The Mangler”) der indimellem kommer til at sluge en vaskeriarbejder eller to, det meste af handlingen i “The Night Flier” og alt i “Maximum Overdrive” som Stephen King selv instruerede.

Flere af de bedste King-filmatiseringer er imidlertid baseret på historier uden overnaturlige indslag. Det gælder bl.a. Rob Reiners “Sammenhold” (“Stand By Me”) (efter novellen “The Body”), “Misery” og Frank Darabonts “En Verden Udenfor” (“The Shawshank Redemption”).

I sine historier opbygger Stephen King et ordentligt socialt netværk omkring sine figurer som giver dem troværdighed. Og når personerne konfronteres med de rædselsvækkende omstændigheder, sker det med så meget større gennemslagskraft. Det har flertallet af filmatiseringerne haft svært ved at gøre bøgerne efter.

Klik her for læse anmeldelsen af “Dreamcatcher”.

[li][url=movie-view.php?id=515]”25th Hour”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=527]”Dreamcatcher”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=552]”Nærkontakt Af Tredje Grad” – “Close Encounters Of The Third Kind”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=565]”Old School”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=485]”Storbyens Små Mirakler” – “Maid In Manhattan”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=544]”Ginger Snaps”[/url]

Onsdag 23/4

[li][url=movie-view.php?id=602]”Sunshine State”[/url]

[li][url=movie-view.php?id=601]”Swept Away”[/url]

[li]DR.1 14.35 ”Ben-Hur” (1959)

[li]DR.2 17.30 ”Cabaret” (1972)

[li]TV.2 20.55 ”Kærlighed Ved Første Hik” (1999)

[li]TV.3 21.00 ”Any Given Sunday” (1999)
Dancer In The Dark”
Med Björk og Catherine Deneuve.

Selma er emigreret til Amerika. Hun arbejder dag og nat på en fabrik for at spare sammen til den øjenoperation, der skal redde hendes søn fra den samme sygdom, der er ved at gøre hende selv blind. Når det hele bliver for meget, klarer Selma tilværelsen ved at forestille sig, at hun er lige midt i en musical. Men skæbnen indhenter hende, da en desperat nabo beskylder hende for at have stjålet hans opsparede formue

Selma: ”In a musical, nothing dreadful ever happens.”
[li]DR.1 21.15 ”Dancer In The Dark” (2000)

[li]TV.2 22.25 The Ninth Gate” (1999)

[li]TV.2 02.25 ”Spøgelset I Paradiset” – Phantom Of The Paradise” (1974)

Mandag 21/4

[li]TV.3 14.55 ”Wargames” (1983)

[li]DR.1 19.00 ”Mirakel” (2000)

[li]TVD1 21.00 ”Eyes Wide Shut” (1999)

[li]TV.3 21.00 ”Sleepers” (1996)

[li]DR.1 21.20 ”Patch Adams” (1998)

[li]TV3+ 21.50 ”Araknofobi” – “Arachnophobia” (1990)

Tirsdag 22/4

[li]TVD1 21.00 ”En Vampyrs Bekendelser” – “Interview With A Vampire” (1994)

Onsdag 23/4

[li]TVD1 21.00 ”Deep Impact” (1998)

Torsdag 24/4

[li]DR.2 19.55 ”Den Gode, Den Onde Og Den Grusomme” – “Il Buono, Il Brutto, Il Cattivo” (1966)

[li]Zulu 21.10 ”From Dusk Till Dawn” (1996)

Fredag 25/4

[li]DR.1 21.30 ”Livsfarlig Løgn” – “True Lies” (1994)

[li]TV.2 22.00 ”Mars Attacks!” (1996)
”Terminator”
Med Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton.

Den unge Sarah Connor er blevet hovedperson i et drama om menneskehedens fremtid. Terminator, der er halvt menneske og halvt maskine, er sendt tilbage i tiden med den ene opgave at skaffe Sarah Connor af vejen, men den unge Kyle Reese forsøger at finde Sarah Connor før dræbermaskinen.

Kyle Reese: ”You still don’t get it, do you? He’ll find her. That’s what he does! That’s all he does! You can’t stop him! He’ll wade through you, reach down her throat, and pull her fucking heart out!”
[li]DR.1 23.45 ”Terminator” (1984)

[li]TV.2 23.50 ”Chasing Amy” (1997)