Dog skal læseren ikke snydes for en sammenligning i denne artikel heller, hvorfor der herunder er samlet nogle af højdepunkterne når man kigger efter forskelle og forbedringer i de nye udgaver kontra de gamle.

Generelt kan det siges, at jo ældre filmene er, desto større fordel har de haft af restaureringen, mens senere film lider under mindre farveproblemer, a la de samme der gjorde sig gældende i den restaurerede udgave af “Star Wars” trilogien, hvor røde lyssværd til tider havde en pink farve i stedet.

Den første film der sammenlignes er “Thunderball”, der har haft stor fordel i restaureringen. Som nedenstående billede afslører, er det især undervandsscenerne, der i den nye udgave tager sig flottere ud. Udover at billedkvaliteten er væsentligt forbedret, får man også mere af billedet med i de nye udgaver.

Billedsammenligning af “Thunderball”. Det er den gamle dvd-udgave til venstre.

Den næste dvd viser et godt eksempel på, hvor Lowry har været inde og vurdere, at der skulle ændres lidt ved scenen for at være tro overfor instruktørens oprindelige vision. I “On Her Majesty’s Secret Service” er der en scene i starten hvor Bond slås på stranden om aftenen, men hvor det i den oprindelige film ikke ser særligt sent ud, da natoptagelser dengang ikke var lige så lette at få til at se realistiske ud, som de er i dag. Her har Lowry i den nye udgave valgt at lave ‘colour grading’ på filmen, for at sælge ideen om at det rent faktisk foregår om natten.

Det er den gamle dvd-udgave til venstre.

Sidste eksempel viser en af de få skavanker, de nye billedsider har, og som først virkelig begynder fra “A View to a Kill”, som nedenstående billedsammenligning er fra, og det er fra og med “Diamonds Are Forever” og de efterfølgende film, hvor farverne er blevet overskudt i restaureringen, hvor især de rødlige nuancer i visse scener fremstår pink.

Eksempel på de få farveproblemer, der er på de nye udgaver. Det er den gamle dvd-udgave til venstre.

Da dvd’en blev introduceret, startede det i sin tid en større bølge af restaureringsprojekter, der har vist sig at redde adskillige ældre film fra næsten at gå tabt. Således er mere end halvdelen af film optaget før 1950’erne gået tabt, da de blev optaget på nitrat-baseret celloid, som er et meget ustabilt medie, der har en tendens til forfald og som var ret brændbare.

Fordelene ved at restaurere er at alle de gamle og elskede film, der ellers ville være rådnet op på lageret hos filmselskaberne, nu får nyt liv, og de kommer i mange tilfælde til at tage sig ud som om de er helt nye film.

Som ovenstående eksempel viser, kan der også være en bagside af medaljen hvis restaureringsfolkene i deres iver efter af fjerne alle fejl, og levere det optimale billede, kommer til at introducere en række nye fejl.

De skavanker der er ved de nye billedsider er dog få og små, og sammenlignet med de gamle Bond-dvd’ere er de nye klart at foretrække, da den nye billedside er den gamle langt overlegen.

Om man så skal købe de nye udgaver, hvis man allerede har de gamle, må være op til den enkelte at vurdere. Der er jo også altid muligheden for at vente til de nyrestaurerede udgaver rammer markedet i endnu bedre HD-udgaver.
Teknisk opslagsliste:

Var der ord eller begreber i denne artikel du ikke forstod? Prøv at kontroller Filmz’ tekniske opslagsliste om du kan finde det der.
Kilder:[/url]
”007: Licence To Restore – Lowry Digital Images Rejuvenates James Bond” featurette
Apple.com
CommenderBond.net
MacWorld
MI6

Læs tidligere Teknorama artikler.