Af: maniac | Udgivet: 2007-02-04


”Star Trek: The Motion Picture”
Da et uidentificeret rumvæsen ødelægger tre stærke klingonske krydsere, vender kaptajn James T. Kirk tilbage til det netop ombyggede U.S.S. Enterprise for at overtage kommandoen. Spock, Dr. McCoy, Scotty, Sulu og de øvrige fra den originale “Star Trek” tv-serie mobiliseres med warp-hastighed for at sætte en stopper for den fremmede ubudne gæst, som ubarmhjertigt nærmer sig Jorden.
”Star Trek II: Khans vrede”
På en rutinemæssig træningsøvelse, der skal være Admiral Kirks karrieres sidste mission i rummet, viser det sig, at hans gamle fjende Khan er tilbage. Khan, der er en dygtig overløber fra vor tids Jorden, har med sin gruppe af forviste genetiske supermænd stjålet det tophemmelige Genesis-projekt, og planlægger at sætte en dødelig fælde for sin gamle fjende Kirk… med truslen om universelt ragnarok!
”Star Trek III: The Search for Spock”
Admiral Kirks sejr over Kahn og skabelsen af planeten Genesis er blot tomme sejre. For Spock er død, og McCoy er på uforklarlig vis ved at blive vanvittig. Spocks far afslører dog en forbløffende omstændighed: McCoy huser Spocks jeg. Én ven er i live, en anden ikke – men begge lider. I et forsøg på at hjælpe dem stjæler Kirk derfor Enterprise og flyver til Genesis i et kapløb med klingonerne, der har hørt om Genesis.
”Star Trek IV: Rejsen tilbage til jorden”
Det er det 23. århundrede, og Jorden trues af en mystisk fremmed kraft, der fordamper havene og ødelægger atmosfæren. I et desperat forsøg på at redde menneskeheden skal Kirk rejse tilbage i tiden til San Francisco i 1986, hvor de møder en verden fuld af punk, pizza og busser med lige byttepenge, der er fuldt ud lige så fremmed, som noget andet de nogensinde har mødt i galaksens fjerne egne…
”Star Trek V: The Final Frontier”
Det er stjernedato 8454.130, og den ferierende Kaptajn Kirk står overfor to udfordringer: han skal bestige bjerget El Capitan i Yosemitterne og lære Spock at synge lejrsange. Men ferien bliver pludselig afbrudt, da en vulkansk overløber kaprer Enterprise og styrer skibet ud på en rejse for at afsløre universets inderste hemmeligheder…
”Star Trek VI: The Undiscovered Country”
Efter mange års krig forbereder Føderationen og det klingonske rige sig på et topmøde om fred. Men udsigten til intergalaktisk glasnost med svorne fjender er alarmerende for admiral Kirk. Da et klingonsk skib bliver angrebet, får Enterprise skylden, og krigshundene slippes løs igen da begge verdener ruster sig til deres, måske sidste, dødelige møde.
”Star Trek: Generations”
Da pensionerede Kaptajn Kirk på jomfrurejsen for Enterprise-B opdager fartøjer fanget i et mystisk energibælte, Nexus, bliver han i redningsforsøget revet ud af stjerneskibet og forsvinder. 70 år senere redder kaptajn Picard en fysiker, der har en plan, som vil forårsage døden for millioner samt ødelægge Enterprise. Picards eneste håb for en fremtid er Nexus, og Kirk, der er fanget deri.
”Star Trek: First Contact”
Kaptajn Picard konfronterer den mest sejlivede og modbydelige race, han er stødt på: Borg’erne – et halvt organisk, halvt maskinelt kollektiv med ét eneste mål: at besejre og assimilere alle racer. Anført af den forførende og sadistiske dronning har de kurs mod Jorden i en snedig plan om at ændre historien. Picards sidste Borg-møde kostede ham næsten livet. Han ønsker hævn. Men hvor langt vil han gå for den?
”Star Trek: Insurrection”
Føderationens 1. direktiv er, at ingen må gribe ind i andre civilisationers naturlige udvikling. Kaptajn Picard får ordrer, der går imod denne regel. Adlyder han, fjernes 600 beboere med magt fra planeten Ba’ku, angiveligt til gavn for mio. af mennesker, som vil drage nytte af Ba’kus foryngelseskraft. Picard vælger at gå imod Føderationen, og lede oprøret for at bevare paradiset, hvormed han risikerer alt.
”Star Trek: Nemesis”
Romulanerne ønsker tilsyneladende fred. Som en diplomatisk fortrop i det, der skal blive Føderationens nye æra, sendes besætningen på USS Enterprise-E efter ordre fra Starfleet afsted på en uventet fredsmission til Romulus. Men i det Romulanske rige kastes Picard på ubehagelig vis ind i begivenhedernes centrum og snart må de af al kraft forsøge at hindre det endelige angreb på Jorden.
Star Trek kavalkade – De første serier
Star Trek kavalkade – De sidste serier

Gravatar

#1 HonoDelLoce 17 år siden

Stort stort arbejde, må man sige..

At jeg er så er bund-uenig i næsten alle karaktererne er så en anden side af sagen ;)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#2 Lawman. 17 år siden

Enig, det ser sq godt ud! Flere anmeldelser af tv-serier tak!:)
Gravatar

#3 Lawman. 17 år siden

Selv om det jo så lige er film i har anmeldt i denne omgang...:D

Skriv ny kommentar: