Af: maniac | Udgivet: 2007-02-11


Før Kaptajn Picard og Kaptajn Kirk var der Kaptajn Archer. Sammen med sin galante besætning ombord på rumskibet Enterprise besøger Archer talløse planeter i vores egen galakse, der er fyldt med mysterier, venner og fjender.
”Enterprise – Sæson 1″
“Enterprise” skulle have været serien, der efter meget dalene seertal fik folk tilbage foran tv-skærmen for at se “Star Trek”. Serien opnåede dog aldrig dette mål. I stedet for at finde på noget nyt fremstår serien som gammel vin på nye flasker. Serien var ikke oppe på det niveau, der var lagt op til, og mistede derfor mange seere.
”Enterprise – Sæson 2″
Efter den kedelige start “Enterprise” fik med sin første sæson, blev det desværre ikke bedre i den næste. Serien mangler tydeligvis at finde sin stil og et fodfæste, hvilket går ud over kvaliteten i hele anden sæson. Ved sæsonens slutning var seertallene faldet markant, og man besluttede at gøre noget drastisk…
”Star Trek: Enterprise – Sæson 3″
Seriens vendepunkt fra at være under middel til at være en fremragende serie kommer i dens tredje sæson, hvor der pludselig er bedre kontinuitet, og meget højere kvalitet af afsnittene. Gennem hele sæsonen viser “Enterprise”, der nu har fået fortitlen “Star Trek”, at den formår at skabe god og forrygende underholdning.
”Star Trek: Enterprise – Sæson 4″
Desværre gik det ikke længere end til fjerde sæson for “Star Trek: Enterprise”. Selvom seriens niveau var kommet i top, var skæbnen desværre forseglet for besætningen ombord på rumskibet Enterprise. De første sæsoner havde skræmt seerne væk, og serien stod ikke til at redde fra Paramounts synspunkt. En æra var slut – det foreløbig sidste “Star Trek” afsnit havde kørt over skærmen…
Star Trek kavalkade: De sidste serier

Skriv ny kommentar: