I december måned slår jungledyret Hugo gækken løs på de hvide lærreder for tredje gang, når “Jungledyret Hugo – Fræk, flabet og fri” får premiere landet over. Udover at være den første film om det eventyrlystne dyr, som er blevet produceret i det nye årtusind, er seriens tredje del også den første, der giver publikum lov til at se Hugo og kammeraterne optræde i 3D.
Filmz blev inviteret ud til det knap 20 år gamle danske animationsselskab A-Film for at se studierne og tale med filmens instruktør, Jørgen Lerdam, der har lavet tegnefilm i adskillige årtier. Lerdam arbejdede bl.a. på den danske animationsklassiker “Valhalla”. Apropos, så er noget af det første, man lægger mærke til, når man besøger A-Film, at selskabets hovedkvarter ligger klods op af gader som Valhalsgade, Heimdalsgade og Fenrisgade. Lerdam påstår dog, at det er fuldstændig tilfældigt. Instruktøren og kollegaerne har derudover masser at tage sig til i øjeblikket.
“Vi er i gang med at lave ‘Rejsen til Saturn’, som er baseret på en tegneserie lavet af Claus Deleuran helt tilbage i 70’erne. Vi regner med, at den skal udgives næste sommer. Og så laver vi en julefilm, der er en kooperation med Finland, Tyskland og Irland, som hedder ‘Niko & the Way to the Stars’. Den handler om et lille one-night-stand, som et af julemandens rensdyr havde med et almindeligt rensdyr, og frugten af det leder selvfølgelig efter sin far, som jo må være en stor og berømt ren, når nu han flyver med Julemanden. Det er i 3D alt sammen.”
Du er jo en garvet 2D-mand. Føler du ikke, at det er en smule forræderisk at droppe 2D til fordel for 3D?
“Nej, egentlig ikke. Som jeg plejer at sige, så er computeren bare en anden blyant. Det er en anden måde at lave det på, men det er mindst ligeså udfordrende. Først tegner man også figurerne [i 2D], før man kan skabe dem i computeren, og man tegner locations, før man laver dem i computeren. Så der er en masse tegnearbejde involveret stadigvæk. Hvis du har læst nogle af de bøger, som amerikanerne har råd til at udgive om deres film som ‘Ratatouille’, ‘The Incredibles’ og ‘Toy Story’, kan du se, at der er masser af tegnearbejde, og vi laver det jo på samme måde, om jeg så må sige.”
Tror du, at der fremover udelukkende vil blive produceret 3D-tegnefilm herhjemme?
“Nej. Det prøvede en kollega at presse mig til at synes førhen, men det tror jeg ikke. Jeg tror bare, vi har haft en pause fra 2D, fordi 3D var nyt og spændende. Altså, der sker en vis afmatning. Når man får fem tv-kanaler, der udelukkende kører tegnefilm, så bliver der en afmatning… så vil man gerne have noget nyt. Der skete også en afmatning rent historiemæssigt. Historierne blev simpelthen dårligere. De var stadigvæk flotte, men selv Disneys sidste var ikke særlig spændende.”
Hvad er de umiddelbare fordele og ulemper ved at arbejde med 3D?
“Fordelen er kameraet – at du kan bruge kameraet som en historiefortællende faktor. Det kan du ikke på helt samme måde i 2D. I 2D siger det sig selv, at alt er fladt, det er lavet på papir og så videre… så man kan kun kigge på tingene fra én vinkel, når man sætter kameraet. I en computerfilm kan man køre rundt om det, og det vil stadigvæk se tredimensionelt ud, og det vil være logisk. Det ser ikke nær så godt ud i 2D. Det er også forsøgt i 2D, men det ser ikke særlig godt ud. Det var spændende for det her projekt at se, om Hugo ville overleve at blive flyttet fra sin flade verden til den tredimensionelle verden. Det var rent udtryksmæssigt det, der var opgaven her. Fordi historien ville have været den samme, om den var i 2D. Når man har skabt figuren, så skal den ikke tegnes mere. Så skal den flyttes, om man så vil sige, og derfor går den aldrig, det vi kalder ‘off-model’. For i tegnede animationer er det jo afhængigt af, hvor gode animatorerne er til at tegne – om de kan ramme karakterens udseende hver gang.
Problemet er så, om man kan få skuespillet til at ramme fra scene til scene, men det gælder for [både 2D og 3D]. Der er jo ikke to ting, som gør noget på den samme måde. Du løfter koppen på din måde, og jeg løfter koppen på min måde. Det er jo det, man søger efter, når man prøver at portrættere figurer. Det er klart, at skurken er på én måde, og helten er på en anden. Men Rita (ræven, som er Hugos bedste ven, red.) er forskellig fra Hugo, og det er det, der er vigtigt, for at publikum føler, at de har nogle karakterer, de tør tro på. Hvis de alle virker ens, så virker det mærkeligt. Det er ikke nemmere på nogen måde, det er nogle andre ting, der bliver besværlige. Man skal fylde hele rummet op, og det er klart, at i tegninger kan man antyde en masse, for på et maleri er det næsten bedre, når man antyder. Men selvom det er en virtuel verden, så bliver der nødt til at være noget, som ser rigtigt ud. Et blad skal ligne et blad, det kan ikke bare være en streg i luften. Så derfor er der jo nogle ting, man skal gøre mere ud af. Og de rekvisitter, figurerne har, reflekterer, hvem figurerne er.”
Jungledyret Hugo er jo efterhånden en halvgammel figur… Tror du, publikum stadig kan huske ham?
“Ja, det tror jeg faktisk. Han er slået igennem på en måde blandt børn, som gør, at han bliver husket. Da jeg fortalte bekendte, at jeg nu skulle i gang med at lave nummer tre, sagde de: ’Åh gudskelov, så kan vi få en ny film at se om søndagen,' fordi han har kørt meget på video og siden hen dvd. Han har været med i film, som børnene ville se, og da børn bestemmer meget i de danske hjem, hvad der skal ses, så er det jo, hvad de har lyst til at se, som man ser – i hvert fald om morgenen.”
Tegnes figurerne før skuespillerne hyres? Og lader I jer inspirere af skuespillernes bevægelser og stemmer?
“Arbejdsprocessen er den, at man laver et storyboard først. Storyboardet er jo en udvidet tegneserie uden talebobler, som fortæller filmens historie. Så det vil sige, at man tegner sig frem til filmens historie. Man har selvfølgelig et manuskript, man går ud fra, og på baggrund af det og storyboardet, så indtaler man stemmerne. Og det er jo nærmest et radiospil. Altså, Jesper Klein, Kaya Brüel og Claus Ryskjær putter deres ideer ind i figurens stemme. De kan ikke lade være med at bevæge sig, når de indtaler stemmerne, og det kan også være med til at inspirere.”
Hvor lang tid har filmen været i produktion?
“Den her har været i produktion rigtig, rigtig længe. Per Holst (en af Danmarks ledende producere, red.) kom til os og spurgte, om vi ikke skulle lave en treer. Og så begyndte Flemming [Quist Møller] at skrive på et manuskript, og så tog det faktisk lang tid, inden vi havde fået samlet penge sammen til den. Og det havde jo noget at gøre med, at den skulle se ordentlig ud, og det vil sige, at vi skulle have noget udenlandskapital ind i den også. Danmark er et meget lille land, så det er meget svært at tjene på film, der er for dyre, så man skal ud i verden med dem for at få pengene hjem. Filmen er en kooperation med Norge og Letland, og så er den så blevet solgt til flere forskellige lande. Nogle steder direkte på dvd, nogle steder i biografen.”
Filmen siger også en del om miljøets tilstand. Vi ser Hugo rejse tilbage til junglen, som er blevet ødelagt af grådige koncerner. Det er efterhånden blevet et populært emne i familiefilm – var det noget I talte om, dengang projektet oprindeligt kom på tale?
“Det er jo en af Flemmings kæpheste, han er en meget stor naturmand. Og når nu Hugo er et dyr fra junglen, så er det oplagt at tale om den truede jungle. Det er jo ikke noget, vi stikker in your face. Som udgangspunkt var det ikke dét, filmen skulle handle om. Men det var fint at have det som en baggrund. Så kan børnene spørge til det, de kan spørge mor og far: ’Hvorfor så det sådan ud?'”
Har du nogen særlige forbilleder eller særlige film, du holder af?
“Jeg synes jo, det er spændende at bruge alt, hvad man kan, og lade sig inspirere af både animation og live-action – alle mulige former for historier. Det skal være kvalitet til børn. De skal have en god historie, den skal være flot, de skal grine, de skal have lov til at blive lidt bange. De skal igennem hele følelsesregistret. For det er de film, de husker. De husker ikke de der Cartoon Network-tegnefilm, hvor folk bare råber og skriger hele tiden. Jeg er sikker på, at der er episoder af ‘Flintstones’, som du så, da du var lille, som du bare overhovedet ikke kan huske noget om i dag. Så det handler om kvalitet til børnene. Jeg kan ikke love, at det hver gang lykkes, men det er i hvert fald intentionen. Historien skal være der, og historien skal sige dig noget, fordi det er det, der er vigtigt. Det er det, publikum går hjem med. Så kan de tale om, hvor flot filmen var lavet, men det er jo ikke det, de husker på.”
’Valhalla’ er også en film, som jeg og mange jævnaldrende husker godt…
“Den er grunden til, at vi er her. Det var også den første film, som tænkte ’Nu skal det fandeme være! Det skal være flot, det skal være stort, det skal være spændende for børnene'. Vi ville jo gerne have lavet en Disney-film, og det syntes vi også, vi gjorde, mens vi gjorde det. Men i dag kan jeg jo godt se, at kvaliteten ikke er lige så høj. Men det var i hvert fald et godt forsøg, og samtidig sparkede det en branche i gang – troen på, at det kunne lade sig gøre at lave tegnefilm herhjemme af en vis kvalitet. ‘Valhalla’ førte videre til, at jeg kom til at arbejde for Don Bluth (instruktøren af tegnefilm som ‘Rejsen til Amerika’ og ‘Titan A.E.’, red.). Og så var jeg chefanimator på ‘Jungledyret Hugo’ og instruerede fortsættelsen.”
Er der monstro udsigt til en HD-DVD eller Blu-ray udgivelse af ‘Valhalla’?
“Det skal du spørge Sandrew Metronome om, for det er dem, der har rettighederne. De købte filmen, da den udkom på dvd. Men jeg har ikke hørt noget yderligere, fordi det kostede dem jo nogle penge dengang. Men det kan da godt være, der bliver mulighed for en High Definition-udgivelse – men så bliver det nok i forbindelse med et eller andet jubilæum.”
Og hvordan instruerer man en tegnefilm? Det må vel være meget anderledes end på normale spillefilm, da man ikke har med deciderede skuespillere at gøre?
“Egentlig minder det lidt om det, kan man sige, fordi man kan selvfølgelig ikke stå og instruere Anders And eller Hugo. Men man instruerer [tegneren], som jo er din skuespiller, i, hvordan denne her scene passer ind i den her sekvens, hvad følelserne er… På den måde personinstruerer du ganske vist ikke Hugo, men det menneske, der flytter rundt på ham. Og samtidig tager du jo også stilling til scenografien, og du tager stilling til, om den ser rigtig ud i forhold til det, den skal bruges til. Og det gør en live-action instruktør jo også. Normalt skyder man en live-action film på tre måneder, mens vores film tager i hvert fald et år. Så jeg skal leve med de figurer i længere tid, end en live-action instruktør skal. Men jeg slipper for at komme ud i regnen, fordi alting foregår indendørs, og jeg kan rejse uden at flytte mig, fordi det jo er et spørgsmål om at tegne det.”
Bliver der flere filmiske eventyr med Hugo?
“Jeg troede, denne ville blive den sidste. Men så blev vi spurgt om det samme her forleden, hvor Flemming også var der, og det lød på ham som om, at flere fortsættelser var en mulighed. Altså, jeg synes, det er sjovt. For det er sjovt at arbejde med nogle figurer, som man kender så godt. Men jeg vil sige, at hvis vi skulle lave en til, så skulle vi prøve at finde et helt nyt take på historien. Det skal ikke blive en flugthistorie igen. Det handler jo meget om, at han vil flygte fra de her mennesker, der vil finde ham og bruge ham, fordi han er verdens sjældneste dyr. Men det kunne være interessant, hvis det handlede om noget andet i det her sjældne dyrs tilværelse. Der er jo også blevet lavet nu tre film og en tv-serie, så derfor var det også ekstra spændende at lave den nye film i 3D.”
Læs biografanmeldelsen af “Jungledyret Hugo – Fræk, flabet og fri”
#1 Riqon 16 år siden
#2 Hasselguff 16 år siden
#3 Melisande 16 år siden