“Star Trek: Nemesis” er Jerry Goldsmiths femte Star Trek-film, og tredje gang han arbejder sammen med instruktøren Stuart Baird (“Executive Decision” og “U.S. Marshals”). Goldsmith skabte i den første Star Trek-film fra 1979 et fremragende score som i dag er et af hans mest populære værker.

I de efterfølgende Star Trek-film overtog komponister som James Horner og Leonard Rosenman tjansen. Men da tv-serien “The Next Generation” havde premiere i 1987 valgte seriens producer, Gene Roddenberry, at bruge Goldsmiths uforglemmelige og optimistiske tema fra den første film, som så siden er blevet et slags synonym med Star Trek. Så da William Shatner to år senere stod i spidsen for det femte eventyr, var det svært at komme uden om Goldsmith. Han komponerede også musikken til de sidste tre Star Trek-film som har gjort ham til en fast del af holdet. Han har desuden også komponeret temaet til Star Trek-serien “Voyager”.
I “Star Trek: Nemsis” er der en mere dyster tone hvor vægten er lagt på tordnende action. Musikken starter (efter et lille forspil) vanen tro med Alexander Courages fanfare fra den oprindelige Star Trek tv-serie, hvor Goldsmiths eget tema dukker glimtvis op indimellem.

En af Goldsmiths faste arbejdsmetoder består i at bruge ideer fra foregående film sådan så der er en fyldende overgang fra den ene film til den næste. Og derfor vil man også finde at lyden kan minde om f.eks. “The Last Castle”.

I “The Box” introduceres Shinzons (Kaptajn Luc Picards nemesis) dystre tema. Flere steder har man kunne læse at temaet er for kedeligt og simpelt. Ja, det er et simpelt tema (baseret på fem noder), men Shinzon i filmen er ikke en forbryder, som udtænker store geniale planer for at stoppe Picard. Han er i bund og grund bare ond i ordets oprindelige betydning. Og derfor giver Goldsmith Shinzon et simpelt, men ondt tema og når det i “Engage” bliver det fremført af en djævelsk basun, kan minde om det der repræsenterede gråbjørnen i “The Edge”. En effekt som Goldsmith har brugt flere gange før, bl.a. i “The Mummy” og tydeligst i “The 13th Warrior”.

Numre som “The Scorpion” og “Final Flight” er klassisk Goldsmith. Musikken begynder med et enkelt lag og bygger så derfra lag på lag. Numrene er også cd`ens højdepunkter.

Det sidste nummer starter med et par alt for korte strofer fra Irving Berlin`s “Blue Skies” fra 1929 (samme år som Goldsmith blev født), som giver slutningen på cd`en et melankolsk præg. Efterfulgt af Goldsmiths eget Star Trek-tema for fuld afblæsning plus det nye “The Next Generation” tema. En fin afslutning på Goldsmiths 23-årige selskab med Enterprise.

Selvom der ikke er så meget nyt under solen i “Star Trek: Nemesis”, så er udførelsen frisk og engageret. Der er ikke de store temaer at hente her, og derfor vil mange sikkert også føle sig skuffet til at begynde med. Men efter flere lytninger vokser soundtracket og man begynder også at nyde de små underspillede detajler.
[rating=4]Score[/rating]
[h2]Track liste[/h2]
[li]1. Remus (1:58)
[li]2. The Box (2:20)
[li]3. My Right Arm (1:02)
[li]4. Odds and Ends (4:37)
[li]5. Repairs (6:26)
[li]6. The Knife (3:09)
[li]7. Ideals (2:15)
[li]8. The Mirror (5:21)
[li]9. The Scorpion (2:21)
[li]10. Lateral Run (3:54)
[li]11. Engage (2:12)
[li]12. Final Flight (3:47)
[li]13. A New Friend (2:36)
[li]14. A New Ending (6:08)

[li]Total spilletid 48:31

Venligst udlånt af: