Der skulle gå over ti år før Jason Voorhees, den stumme zombie fra “Friday the 13th”-serien, med 127 knockouts på kontoen, kom op imod mareridtet fra Elm Street, Freddy Krueger. Manden med pizza-ansigtet har kun små 30 ofre på “samvittigheden” – men han besidder til gengæld kreative egenskaber i forhold til den tomhjernede Jason…
“Friday the 13th” er oppe på 10 film (hvor en titel som “Friday 13th Part 4: The last Chapter” må formodens at være en joke fra filmskabernes side). “A Nightmare On Elm Street” har nået de 7. Som tiden er gået har filmene (med enkelte undtagelser) opnået direkte-på-video-status her i landet. Hvor “Friday 13th”-filmene ikke har ændret sig særligt meget – Jason (dog spillet af flere forskellige skuespillere) jager de sædvanlige liderlige teenagere i skoven, på Manhattan, ude i rummet etc. – har “A Nightmare On Elm Street”-filmene til gengæld ændret sig meget siden 1984.
Krueger dukkede dog stadig op i teenagernes drømme og angreb dem sin hjemmelavet handske med de skarpe knive, men frem for at være skræmmende blev vægten lagt på effekterne og humoren – opfindsomme likvideringer efterfulgt af en kvik bemærkning. Denne udvikling var specielt til stor irritation for manden som instruerede den første film og gjorde Freddy Krueger til 80’ernes drømmefyr, Wes Craven:
”Den første film kredsede omkring meget seriøse og vigtige emner. Ved film nummer 2 følte jeg at de smed alle de vigtige temaer væk og i stedet lavede en serie underlige hændelser som involverede de obligatoriske teenagere.” Craven var dog tilbage som medforfatter på den tredje film: ”Jeg prøvede at vende skuden, men herefter begyndte serien igen at køre ud på et sidespor. Det virkede som at de gik efter folk som var i stand til at skrive manuskript på nul komma fem, i stedet for at gå efter folk med visioner.”
Serien havde uden tvivl set anderledes ud hvis Craven havde instrueret hele rækken af “Nightmare”-filmene: ”Havde jeg gjort det havde jeg helt sikkert været en rig mand i dag, men skal jeg være helt ærlig så tror jeg ikke at jeg kunne have klaret det. Det var allerede virkelig svært at komme på noget interessant til 3’eren.”
Men flere år senere kom Craven alligevel på noget interessant – så interessant at New Line Cinema valgte at se stort på at de for evigt og altid havde begravet Freddy Krueger i “A Nightmare On Elm Street: Freddy’s Dead”: ”Denne film er ikke som de 6 forrige. Faktisk er det ikke nogen film, men virkeligheden,” fremhævede Craven ved filmens premiere.
Mere præcist handler “Wes Craven’s New Nightmare” om folkene bag “Nightmare”-filmene”. Heater Langenkamp, som spillede Kruegers yndlingsoffer i flere af filmene, oplever i Los Angeles at blive terroriseret af en uset mand som minder om Freddy. Imens Wes Craven netop er gået i gang med indspilningen af en ny gyserfilm, søger Langenkamp råd hos manden som kender alt til Freddy, Robert Englund. Freddy har fået et mere råt og ondt udseende, og de stereotype Elm Street teenagere og rappe bemærkninger er også forsvundet i “Wes Craven’s New Nightmare”.
Filmen er bygget op omkring en virkelig hændelse hvor Langenkamp blev forfulgt af en forstyrret fan som mente at det var hendes skyld at tv-serien “Just the Ten of Us” blev stoppet. Og på sin egen specielle måde får filmen stillet spørgsmålet: Skaber Hollywood virkelighedens monstre eller har de været der hele tiden?
Men filmen blev på ingen måde den store publikumsmagnet og indtjente kun $18 mio. (den laveste indtjening af alle Freddy Krueger-filmene) i USA – og “Wes Craven’s New Nightmare” så ud til at blive Freddys sidste mareridt.
Robert Englund så filmen som et kærkomment frisk pust, men mener også at: ”filmen var forud for sin tid. Den udspaltede gyserfilm før “Scream” gjorde det.”
Året før Wes Cravens forsøg på at sparke nyt liv i Freddy, havde New Line Cinema ladet Freddys handske gæsteoptræde i “Jason Goes To Hell”. New Line Cinema, som producerede alle “Nightmare”-filmene, havde nemlig erhvervet sig rettighederne til Jason og planlagde nu et møde mellem de to giganter. Craven var i en periode inde i billedet som instruktør og havde samtaler med Sean Cunningham, skaberen af “Friday the 13th”, men Craven faldt fra da projektet alligevel ikke vækkede den store interesse, og opgaven gik i stedet til Ronny Yu.
Sean Cunnigham beskriver de to titelindehavere som meget forskellige: ”Jason er ligesom en haj der bare svømmer rundt og angriber ligeså snart han ser et par ben bevæge sig. Han er ligeglad med hvad du lavede i morges eller hvad du har af planer for aftenen – han er bare sulten. Freddy er mere personlig og verbal. Han trænger ind i hovedet på dig og finder dine største svagheder. Han arbejder med psyken, så det er ikke overraskende at fans af Freddy er fans af disse ting.” Cunnigham har dog svært ved at skjule hvem han hepper på: ”Begge taler til forskellige områder af vores underbevidsthed, men Freddys fans er alligevel nogle skvatrøve.”
Men hvor Jason Voorhees blot er dræbermaskinen med ishockeymasken, er Robert Englunds Freddy Krueger blevet et stykke popkultur, og er på samme måde som Boris Karloffs monster i “Frankenstein” og Bela Lugosis Dracula blevet et gyserfilm-ikon. Krueger har optrådt i talk-shows, tegneserier, musikvideoer, “The Simpsons”, samt været studievært for sin blodige, men mindre inspirerende tv-serie, “Freddy’s Nightmare”.
Ligesom Freddy-filmene forandrede sig, har folks opfattelse af filmene ifølge Englund også ændret sig: ”I dag er det anderledes fordi forældrene lader børnene se disse film. Filmene var oprindeligt tiltænkt et publikum i alderen 18-25, men i dag stikker forældre boksen med “Nightmare”-filmen i hånden på de 12 og 13-årige. I 70’erne så og studerede vi alle gyserfilmene fra 30’erne, 40’erne og 50’erne, fordi de var gode film – ikke alle var lige gode, men nogle af dem var. Man skulle bare se filmene. Og set i bagspejlet er det lidt det samme med Freddy Krueger-filmene. Det er som om at man er nødt til at se filmene – en test for at komme levende igennem opvæksten.”
Klik her for at læse anmeldelsen af “Freddy Vs. Jason”.
Interviewkilde:
about.com”
chud.com
Fangoria #138
Fredag 14/11
[li]”Find Nemo” – “Finding Nemo”
[li]”The Gathering”
[li]”Ju-on: Forbandelsen” – “Ju-on: The Grudge”
[li]”Thirteen”
[/li][/li][/li][/li][/li]
Tirsdag 11/11
[li]”Agent Cody Banks”[/li]
[li]”En Klods Om Benet” – “Le Boulet”[/li]
[li]”Final Destination 2″[/li]
[li]”Shanghai Knights”[/li]
[li]”Vahalla”[/li]
[li]”X-Men 2” – “X-2″[/li]
Onsdag 12/11
[li]”Dark Blue”[/li]
[li]”How to Lose a Guy in 10 Days”[/li]
[li]”The Hulk”[/li]
Søndag 9/11
”Erin Brockovich”
Med Julia Roberts og Albert Finney.
Den ambitiøse, enlige mor Erin Brockovich bliver ansat i et advokatfirma og begynder at undersøge en mistænkelig boligsag, som undervejs viser sig at være en sag om grundvandsforurening. Hvad ingen ved er, at Erin har åbnet op for intet mindre end en af de største virksomheds-retssager i USA’s-historie.
Ed Masry: ”What makes you think you can just walk in there and take whatever you want?”
Erin Brockovich: ”They’re called boobs, Ed.”
[li]TV.3 21.00 ”Erin Brockovich” (2000)[/li]
Mandag 10/11
[li]TV3+ 21.40 ”Romeo Bløder” – “Romeo Is Bleeding” (1993)[/li]
Tirsdag 11/11
[li]TV3+ 20.00 ”My Dog Skip” (2000)[/li]
[li]TVD1 21.00 ”Get Shorty” (1995)[/li]
Onsdag 12/11
[li]TV3+ 20.00 ”Superman” (1978)[/li]
[li]TV3+ 22.45 ”Lejemorderens Træf” – “Grosse Pointe Blank” (1997)[/li]
Torsdag 13/11
[li]DR.2 20.40 ”Den Ideelle Mand” – “An Ideal Husband” (1999)[/li]
[li]Zulu 21.00 ”Hvide Mænd Kan Ikke Dunke” – “White Men Can’t Jump” (1992)[/li]
[li]DR.2 23.00 ”Full Alert” – “Ko Dou Gai Bei” (1997)[/li]
Fredag 14/11
[li]Zulu 20.00 ”Predator: Jagten Er Begyndt” (1987)[/li]
[li]TV3+ 22.45 ”Mumford” (1999)[/li]
”From Dusk Till Dawn”
Med George Clooney og Quentin Tarantino.
De to brødre Seth og Richard Gecko tager en lille familie som gidsler. På den anden side af grænsen er der blot en enkelt nat imellem brødrene og friheden, men det bliver en nat, hvor helvede bogstaveligt talt bryder løs!
Seth: ”Shit, I been to bars make this place look like a fuckin’ 4-H club.”
Richie: ”I gotta say I’m with Jacob on this. I been to some fucked up places in my time, but that place is fucked up.”
[li]TV.2 23.20 ”From Dusk Till Dawn” (1997)[/li]
Lørdag 15/11
[li]TV.2 20.00 ”Fukssvansen” (2001)[/li]
[li]TV.2 21.35 ”Et Ikke Helt Almindeligt Liv” – “A Life Less Ordinary” (1997)[/li]
[li]DR.1 22.00 ”Masken” – “The Mask” (1994)[/li]
#1 coolflash 21 år siden
(Til en admin: Linket til "From Dusk Till Dawn" skal vidst lige have en kærlig hånd)
#2 chandler75 21 år siden
#3 filmz-birk 21 år siden
#4 filmz-vassago 21 år siden
#5 Michael Andersen 21 år siden
My bad. Det er ny rettet.
#6 filmz-ttt 21 år siden