Af: Michael Andersen | Udgivet: 2004-02-01


Film indspillet i 3-D er et fænomen som – på trods af at det aldrig har formået at bide sig fast – bliver ved med at dukke op. Men selve ideen om at tilskueren skulle kunne sidde midt i filmen er fascinerende nok til at man bliver ved med at afprøve nye 3-D-teknikker.

3-D-filmens kommercielle gennembrud kom i 1950’erne, hvor 3-D-filmen oplevede sin storhedstid, da Hollywood prøvede at tage konkurrencen op med det nylancerede fjersynsmedium. Verdens første 3-D-film i spillefilmslængde var “Bwana Devil” fra 1952. Publikum var linet op for at se historien om jernbanearbejdere, der blev udsat for menneskeædende løver.
De fleste af filmene blev fremstillet med den såkaldte anaglyph 3-D-teknik, der bruger de kendte rød og grønne/blå briller. Man indspiller filmen med to tætsiddende kameraer og anvender den røde kanal fra den ene film, mens den grønne eller den blå kanal bruges på den anden. Filmen køres så op på lærredet af to fremvisere og resultatet samles til én film.

Til periodens største succeser hører “House of Wax” (“Vokskabinettet”), der var instrueret af André de Toth, som var blind på det ene øje, og derfor ikke kunne opfatte 3-D. Men det hindrede alligevel ikke filmen fra at blive en succes. “It Came from Outer Space” (“Invasion Fra Mars”) var en
anden populær titel. Filmen var optaget i det fornemme “Scientifically perfected, eye-resting, full sepia Monocolor”… hvilket betyder sort/hvid på dansk!

Jack Arnold indspillede “Creature from the Black Lagoon” ved hjælp af to sideliggende kameraer, hvor det færdige resultat blev fremvist på én strimmel film gennem én fremviser, som eliminerede muligheden for asynkron kørsel. Inden da havde det ikke været normalt at mange biografgængere så på uklare film med minimal 3-D-effekt som gav stor hovedpine.

3D-filmene blev herefter nærmest sprøjtet ud, men kun i de færreste tilfælde stod kvaliteten mål med de iøjefaldende effekter, og efterhånden virkede 3-D-effekterne påtvunget – alt fra spytklatter til spyd skulle peges mod publikum og handlingen blev skubbet i anden række.
I 1953 dukkede det nye og store billedformat CinemaScope op sammen med filmen “The Robe”. Plakaten lød ”The first motion picture in CinemaScope – the modern miracle you see without glasses!” Selvom det ikke var alle som tog lige godt imod dette nye moderne mirakel, så tiltrak formatet alligevel de mere seriøse film, hvor 3-D-filmene blev med deres effektjagen mere og mere forbundet med mærkelige monstre som trampede lige ud i skødet på tilskueren. 3-D filmen var hurtigt på retur. Alfred Hitchcock indspillede “Dial M for Murder” (“Telefonen Ringer kl. 23”) i 3-D i 1953 og bare året efter var publikums interesse for 3-D faldet så meget at Hitchcocks film med et par få undtagelser blev lanceret i 2-D. Det ironiske er imidlertid at filmen i dag bliver betragtet som en af de bedste 3-D-film nogensinde.

Siden opblomstringen i 50’erne er der fra tid til anden dukket 3-D-film frem, bl.a. den oprindelige udgave af “13 Ghosts”, den lettere erotiske film “The Stewardesses” fra 1969, som slog alle indtjeningsrekorder for 3-D-film og “Flesh for Frankenstein” (hvis tagline ”Brings The Horror Off The Screen… And Into Your Lap.” skulle tages helt bogstaveligt. Blod og indvolde blev ved hjælp af 3-D-effekten ‘kastet’ direkte i skødet på publikum). I 80’erne dukkede bl.a. “Friday the 13th Part 3: 3-D” og den kiksede “Jaws 3-D” op.
TV2 har også forsøgt sig et par gange med at vise film og programmer i 3-D. I 2000 viste de en 3-D-version af julekalenderen “Pyrus I Alletiders Eventyr”. Men kun enkelte dele af hver afsnit var i 3-D, fordi metoden de brugte var ganske enkelt ikke til at holde ud at se på ret lang tid af gangen.

Ved at mørkne det ene glas i en 3-D-brille kan man forsinke billedet til det ene øje en 1/50 af et sekund i forhold til det andet øjes billedmodtagelse. Når man med brillerne betragter programmet, og motivet eller kameraet bevæger sig, opstår der en forskydning i billedet, der giver en 3-D-lignende effekt. Motivet/kameraføringen skal altså hele tiden bevæge sig, og det var også derfor, at 3-D-scenerne i julekalenderen ikke varede ret længe ad gangen.

Selvom forskellige nye metoder har forbedret 3-D-oplevelsen, så er det karakteristiske for fænomenet 3-D at det kun holder over kortere intervaller – kun så længe effektjageriet kan opretholdes.

“Spy Kids 3-D: Game Over” har premiere 6. februar.



Fredag 6/2

[li]”Bjørne Brødre” – “Brother Bear”[/li]

[li]”Den Sidste Samurai” – “The Last Samurai”[/li]

[li]”Spy Kids 3-D: Game Over”[/li]

[li]”To I En” – “Stuck On You”[/li]

[li]”Tæl Til 100″[/li]


Tirsdag 3/2

[li]”Dum og Dummest” – “Dumb and Dumberer: When Harry Met Lloyd”[/li]

[li]”Spun”[/li]

Onsdag 4/2

[li]”The In-Laws”[/li]

[li]”Pirates Of The Caribbean”[/li]


Søndag 1/2

[li]TV.3 21.00 ”What Women Want” (2000)[/li]

[li]TV.3 00.30 ”Romeo Bløder” – “Romeo Is Bleeding” (1993)[/li]

Mandag 2/2

[li]TV.3 21.00 ”Sammensværgelsen” – “Just Cause” (1995)[/li]

[li]TV3+ 21.50 ”The Rainmaker” (1997)[/li]

Tirsdag 3/2

[li]TV3+ 21.50 ”Bad Boys” (1995)[/li]

Onsdag 4/2

[li]TV.3 21.35 ”Wild Things” (1998)[/li]

Torsdag 5/2

[li]TV3+ 21.00 ”Bound” (1996)[/li]
”Malèna”
Med Monica Bellucci og Giuseppe Sulfaro.

I en lille by på Sicilien under Anden Verdenskrig oplever den pubertetsplagede Renato sit livs kærlighed. Som alle andre drenge og mænd har han våde drømme om Malèna, byens underdejlige skønhed, som er krigsenke. Alle byens kvinder er jaloux og vil gøre alt for at få ram på hende. Da krigen slutter, melder opgørets time sig.
[li]DR.1 22.30 ”Malena” (2000)[/li]

Fredag 6/2

[li]TV.3 20.00 ”Karate Kid” (1984)[/li]

[li]TVD1 21.00 ”Memphis Belle” (1990)[/li]

[li]DR.1 21.30 ”Out of Sight” (1998)[/li]

[li]TV.2 23.30 ”Djævelen I Hjertet” – “Angel Heart” (1987)[/li]
”The Ring” – “Ringu”
Med Nanako Matsushima og Miki Nakatani.

En række teenagere dør præcis en uge efter, at de har set et bestemt videobånd. Sådan lyder rygtet, som journalisten Reiko opsnapper, efter at hendes egen kusine Tomoko også er død. Hun beslutter sig for at efterforske sagen.
[li]Zulu 00.30 ”The Ring” – “Ringu” (1998)[/li]

Lørdag 7/2

[li]TV.3 20.00 ”Die Hard Mega Hard” – “Die Hard: With a Vengeance” (1995)[/li]

[li]DR.1 22.10 ”Midnight Run” (1988)[/li]

[li]TV.2 00.25 ”Peeping Tom” (1960)[/li]

Søndag 8/2

[li]DR.2 17.15 ”Marnie” (1964)[/li]

[li]TV.2 20.55 ”Forrest Gump” (1994)[/li]

[li]TV.3 21.00 ”The Bone Collector” (1999)[/li]

[li]TV.3 00.10 ”Ingen Er Fuldkommen” – “Some Like It Hot” (1959)[/li]


”Old School”

Vælg “Audio Setup” i menuen og tryk derefter NED. Når navnet Frank dukker op skal man trykke ENTER.

Læs tidligere Ugens filmz.

Gravatar

#1 McPeter 20 år siden

Jeg synes da ellers Terminator 2 3D var en ret fed oplevelse, men det var selvfølgelig heller ikke spillefilmslængde... Og så er omgivelserne jo også med til at give helhedsindtrykket et pift opad... :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#2 DarkLight 20 år siden

Oldschool kan også anbefales.
Indenholder desuden et godt soundtrack.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.

Skriv ny kommentar: