Snyd ikke dig selv for denne visuelt vidunderlige rejse

Skuffelsen er ofte stor, når man træder ud af biografmørket efter at set en fim, som hele vennekredsen og medierne har udråbt til et mesterværk. Men ikke desto mindre vil jeg gerne vove at anbefale Daniel Denciks “Ekspeditionen til verdens ende”.

“Ekspeditionen til verdens ende” er den første film i rækken af seks DOXBIO-film, der vil blive vist i løbet af året, og den repræsenterer en enestående chance for at blive fortalt en alternativ historie på en alternativ måde.

Ekspeditionsskibet Activ har sat kursen mod det nordøstlige Grønland for at sejle ind i en fjord, der kun åbner sine arme for omverdenen få uger om året og ellers er lukket til og utilgængelig på grund af is. Det er altså en fjord, der selvsagt ikke får mange besøgende, og et hold af forskere, videnskabsmænd og kunstnere drager (med Daniel Denciks kamera i nakken) af sted for at udforske livets opståen, menneskets undergang og livets fortsættelse.

I sig selv er filmen er ikke nogen stor, filmisk bedrift – der er ingen eksperimentel klippeteknik, overdådige kranskud eller vilde kameravinkler. Men det ville heller ikke tjene filmens visuelle magi. For omgivelser så menneskeforladte er i sig selv hypnotiserende og utrolige. For dette er ikke en film, der eksperimenterer med teknik. Den eksperimenterer med livet og en forståelse af livet. Og lige præcis her er det fantastisk berigende at følge et så spraglet hold, som det Activ sejler rundt med.

Som publikum indleder du kort sagt din egen lille opdagelsesrejse, hvor Dencik sejler dig rundt i alle hjørner af erkendelsesteorier, der bliver videnskabeligt funderet i besætningens mærkværdige samtaler om eksistens og liv, jordens opståen og jordens undergang. En tung sag at danse med, vil nogen umiddelbart tænke nu. Men nej. Faktisk er filmen så spækket med humor, at det nærmer sig en letfordøjelig komedie. Måden, hvorpå forskellige mennesker ser på mennesket, på livet og på jorden, er i sig selv ufatteligt underholdende, og når det så drysses med lidt dommedagshumor og oven i købet stadig er ufatteligt vedkommende og lærerigt, ja, så er der da bund for en fantastisk film- og livsoplevelse.

Bedømmelse

En kaptajn, en zoolog, en geolog, en arkæolog, en marinebiolog, nogle kunstnere og geografer tager på ekspedition til Grønland. Det kan umiddelbart lyde som starten på en plat vittighed, og det er faktisk heller ikke helt forkert. Daniel Denciks genistreg af en dokumentarfilm, “Ekspeditionen til verdens ende” er nemlig et humoristisk, farvespækket fyrværkeri midt i menneskets stagnerende opsving og indlandsisens udtoning.

Du behøver ikke at tage stilling til noget. Du skal bare observere og “tage ind”. Bearbejdelsen kommer helt naturligt flere dage efter filmen, og termen “verdens ende” vil åbne sig med helt nye betydninger.

5/6