Årets Cannes-filmfestival er blevet skudt i gang, og for første gang nogensinde er Filmz med på sidelinjen i den solbeskinnede franske stad, hvor store stjerner og dugfriske stjernefrø tropper op for at kæmpe om både journalisternes og Cannes-juryens gunst. Hvem vinder mon de gyldne palmer i år? En af den danske dagspresses største filmskribenter, Jacob Wendt Jensen, blogger løbende om sine oplevelser i Cannes, så husk at holde øje med Filmz-forsiden i den kommende tid, hvis du vil holdes opdateret omkring begivenhederne under verdens største og mest prestigefyldte filmfestival!
Mit møde med den store fodboldgud
Egentlig er det meningen, at min blog her på Filmz om årets filmfestival i Cannes skal handle om hovedkonkurrencen, men redaktøren er heldigvis ikke hårdere, end jeg kan tillade mig en afstikker indimellem. Og sådan en tillader jeg mig at begynde med. Jeg har mødt fodboldlegenden Pelé, og til dem som ikke ved, hvem han er, kan jeg bare sige: Skynd dig på YouTube og se, hvordan han revolutionerede moderne fodbold i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Han vandt sit første VM allerede som 17-årig i Sverige i 1958. Ja, ja, det er meget fint med både Maradona og Messi, hvad angår deres talentet, men Pelé var bedre i længere tid.
Anledningen til rundbordsinterviewet med stjernen var, at nu bliver de første år af hans liv til en film. En coming of age-historie om drengen med de nærmest overnaturlige talenter, han skulle lære at forvalte, inden han blev verdens bedste fodboldspiller. Op til to år før han blev verdensmester som 17-årig, spillede han stadig med grape-frugter og sammenrullede sokker i baggyderne derhjemme.
Faktisk er det ret vildt, at der endnu ikke er lavet en fiktionsfilm om Pelés liv. Og det er der da heller ikke endnu, men planen er lanceret i Cannes, og når jeg tror på, at der kommer noget godt ud af det i sidste ende, handler det om folkene bag filmen. Brian Grazer er Ron Howards faste producer, hvilket betyder, at hans cv prydes af film som “Et smukt sind” og “Far and Away”, men han har også stået bag en tv-serie som “24 timer”. Man må regne med, at han kan sine biopic-finter på fingrene efter andre film som “Friday Night Lights” og “Apollo 13”.
Premieren på “Pelé” er sat til midten af maj måned næste år – altså en god måned før VM i fodbold begynder. I Brasilien naturligvis. Da Pelé var dreng, havde han en uvane med at drille kammeraterne, der ikke var lige så gode som ham selv, men hans far var streng og sagde, at fodboldtalentet havde han kun fra Gud, og at han derudover bare skulle opføre sig ordentligt. Det tog han til sig, og jeg mødte en varm og i forhold til sit talent en ret ydmyg 72-årig, der også fungerer som en af producerne af filmen.
Fodbold er notorisk svært at få til at fungere på film, men de to instruktører ser historien om Pelé som den slags, vi kender fra superheltefilmene, hvor en ung mand skal lære at bruge sine talenter rigtigt for at træde i karakter. Det gjorde Pelé, og dramaet i filmen kommer til at ligge i de forhindringer, han møder undervejs. Jagten på en ung brasiliansk dreng, der både kan spille fodbold og komedie, går snart ind i Brasilien, hvor filmen også bliver indspillet med Hollywood-penge i ryggen.
Efter 15 år som filmjournalist og filmanmelder er jeg ikke typen, der let bliver star-struck, men jeg må sige, at den her løse chance i Cannes, hvor jeg mødte en fodboldspiller i stedet for en stor skuespillerstjerne eller en instruktør, er noget af det største, jeg har oplevet. På vej ud af lokalet lagde Pelé hånden på min skulder et kort øjeblik. Jeg er ikke religiøs i traditionel forstand, men det her var alligevel lidt som at blive rørt af Guds hånd. Den store fodboldgud.
