Fredag aften. Mit DOX starter. Festivalen er spredt ud over hele byen. De fleste biografer er med til at holde festen. Jeg har sat mig for at se alle 14 film i hovedkonkurrencen, DOX Award (plus det løse). Første film er i den lille biograf Gloria. Lige ved Rådhuspladsen, men få aner, at den findes. Det neon-romantiske Gloria-skilt byder indenfor, ned ad trappen, ned i kælderen, hvor min faste DOX-makker, Jonas, venter.

Der er pænt fyldt i Glorias eneste sal, hvor vi skal se den norske “Elsk meg”, der viser sig virkelig at strække genretermen dokumentar til sit yderste. En lille film om en lille, bestemt dame på 20 år, der bakser en del med kærligheden, dansedrømmene og en far, der forlod hende som barn. Det lyder vel ikke så genrestrækkende?

Det finurlige ligger i, at det hele er en rekonstruktion af ægte levede oplevelser. Og de tre, der har oplevet det (hende, kærligheden og faderen), spiller dem selv i rekonstruktionen. Barske løjer at (gen)spille scenen, hvor hun går fra kærligheden.

Filmen balancerer på en hårfin grænse. For giver det så næsten mening at tale om dokumentar, som noget der er i modsætning til fiktion mere? Måske. Vi har en god diskussion efter filmen. Den er helt klart på kanten, filmen. DOX har eksperimenteret med det i mange år – de her hybrid-film, hvor fiktion, rekonstruktion og klassisk dokumentar mikses og blendes sammen til en helt ny type film, hvor det er svært at afgøre, hvor virkeligheden begynder og ender.

Diskussionen fortsætter på cyklen ud mod Empire, en af mine yndlingsbiografer, på Nørrebro. “Elsk meg” er mest interessant som eksperiment og et DOXet debatindlæg, men lidt kedelig som film, konkluderer vi inden vores frikvarter i 3D.

Jeg har set frem mod “Beyond the Edge 3D”. Jeg kommer aldrig til at bestige Mount Everest, så 3D-teknologien er nok min bedste chance for en lige-ved-og-næsten-oplevelse. Den her film er også på kanten. Bogstaveligt talt. Da de første mænd i 1953 – Tenzing Norgay og Edmund Hillary – når toppen af det ikoniske bjerg, verdens højeste punkt, så er det (næsten) som at være der selv. Fed 3D. Jeg fik, hvad jeg kom efter.

Jonas og jeg slutter den første aften med CPH:DOX på en lokal vinbar. Ét glas hvidt og ét rødt. En til hver film. En godkendt førstedag, hvor virkelighed på film går til kanten som aldrig før.

Du kan følge mine løbende opdateringer på Twitter via @vejlgaardjust.

CPH:DOX 2013: 7. til 17. november i København. Se det komplette program på www.cphdox.dk