Af: Ikari | Udgivet: 2007-07-02


”Welcome to the party, pal!”

I sommeren 1988 blev den amerikanske biografverden overrumplet af en actionfilm, der skulle gå hen og blive en bragende succes hos både publikum og kritikere – en født klassiker, som i samme nu satte gang i filmkarrieren for en vis Mr. Bruce Willis.

Filmen var “Die Hard”, og den skulle vise sig at blive betragtet som arketypen på actionfilm mange år fremad i filmhistorien. Filmen – om den enlige, modstræbende helt, der bliver revet ud af sin hverdag og mod alle odds må kæmpe mod en skare af bevæbnede gidseltagere og samtidig bevare det kølige overblik med smarte one-liners og et glimt i øjet – er blevet et alment kendt fænomen i popkulturen og samtidig synonym for både actiongenren og Bruce Willis. Et enormt held for den dengang mere ukendte Willis, som overhovedet ikke var førstevalget til rollen som den gadesmarte og moderne storbycowboy, John McClane.

Oprindeligt var den berømte østrigske actionstjerne, Arnold Schwarzenegger, udset til at påtage sig hovedrollen som den kvikke strømer, men da han besluttede at takke nej, fortsatte tilbuddet til andre profilerede stjerner; Sylvester Stallone var andetvalget, og derpå blev Burt Reynolds kontaktet. Først da Richard Gere afslog rollen, fik Willis aftalen i hus. Dengang havde den unge skuespiller samtidig gang i tv-serien “De heldige helte” med Cybill Shepherd, hvorfor han efter dagens optagelser på showet måtte tage fat på aftenoptagelser på “Die Hard” hos Fox.
Die Hard

Da filmen meget passende fik premiere i danske biografer anden juledag, 1988, var det dog ikke under den nu alment kendte titel, “Die Hard”, men derimod under navnet “Over mit lig” – et forsøg på at oversætte dobbelttydigheden i originaltitlen, der refererer til både McClanes stædighed og konnotationer om den dødsensfarlige situation. “Over mit lig” slog dog aldrig fast herhjemme, og allerede inden fortsættelsen kom ud, var filmen alment kendt under sin originaltitel. I andre lande blev der også tænkt kreativt med titlen.

Den russiske titel for “Die Hard” for samtlige kapitler i serien oversættes som “En hård nød at knække”, i Tyskland hedder filmen “Dø langsomt”, mens den i Norge fik undertitlen “Operation skyskraber”.

I Spanien kan titlen oversættes med “Krystaljunglen”, i Frankrig “Krystalfælden”, mens den i Polen hedder “Glasfælden” – hvilket kan formodes er fordi, at McClane må rende barfodet rundt i glasskår i den store skyskraber med de mange store vinduer. Den samme spanske og polske titel bruges også i fortsættelserne, dog uden at de har indholdsmæssig relevans i de følgende filmplot.
Die Hard 2
”Oh, we are just up to our ass in terrorists again, aren’t we John?”

Succesen var i hus, og Fox satte gang i den uundgåelige opfølger. “Die Hard 2” var på vej til det store lærred, og instruktøren John McTiernan, som høstede stor ros for den første film, havde også oprindeligt planlagt at skulle stå bag fortsættelsen, men måtte dog træde af, da han i forvejen havde forpligtet sig til at instruere “Jagten på Røde Oktober”, og finske Renny Harlin fik i stedet tjansen. Selvom filmen ikke formåede at opnå den samme slagkraft som originalen, blev “Die Hard 2” alligevel et box office-hit og fik hæderlige, positive modtagelser blandt anmelderne.
Plottet i fortsættelsen fra 1990 var ligesom forgængeren baseret på et litterært forlæg. Mens “Die Hard” blev bygget over Roderick Thorps roman “Nothing Lasts Forever”, blev historien til “Die Hard 2” fundet i romanen “58 Minutes” af Walter Wager, hvori en snarrådig strømer har under en time til at sætte en stopper for terrorister, der tager en hel lufthavn som gidsler, mens hans kone er fanget i et af flyene i luftrummet over dem. At netop denne roman lå til grund for filmen blev tydeliggjort i både filmens franske titel, “58 Minutes Pour Vivre” (“58 minutter at leve i”), såvel som den italienske, “58 minuti per morire – Die Harder”.

De fleste lande havde dog på det tidspunkt valgt at falde tilbage på originaltitlen og til dels også benytte sig af den populære undertitel “Die Harder”. I Portugal fik filmen dog premiere under titlen “Assalto ao Aeroporto”, “Angreb på lufthavnen”.
Die Hard – Mega Hard
”I’m like that fucking Energizer bunny.”

McClane viser sig både utrættelig og ustoppelig, og Fox gør klar til endnu et kapitel i sagaen. Da der fem år efter endelig skydes gang i en tredje film i den lukrative actionserie, vender den oprindelige instruktør, John McTiernan, tilbage ved roret. Denne gang lå der ikke en roman til grund for handlingen, men derimod et originalt manuskript ved navn “Simon Says”, hvori karakteren Zeus oprindeligt var udtænkt som en kvinde. Manuskriptet, der blev undfanget som en actionfilm med Brandon Lee, kom derpå i betragtning som forlæg til den fjerde “Dødbringende våben”-film, før den endelig blev omskrevet til den nu berømte “Die Hard – Mega Hard”.

Filmen – og ikke mindst rollebesætningen – var dog oprindeligt ikke udtænkt som den film, vi kender i dag; McTiernan havde udset Sean Connery til at påtage sig rollen som skurken Simon Gruber, men den skotske skuespiller valgte at takke nej, da han ikke ønskede at portrættere så djævelsk en person. Laurence Fishburne var det første valg til rollen som den rapkæftede Zeus Carver, men afslog i første omgang tilbuddet, og da han senere genovervejede beslutningen, var Samuel L. Jackson allerede blevet castet.

Også titlen på denne film fik mange kreative fortolkninger verden over. “Die Hard: With a Vengeance”, som filmens originale amerikanske titel lyder, spillede igen på tvetydigheder, der både understregede filmens voldsomhed og hævnmotivet i handlingen. Det var ikke kun i Danmark, at man var “opfindsomme” med titlen, som egentlig blot kunne omgås med et “Die Hard 3”.

F.eks. i Sverige går filmen under titlen “Die Hard: Hæmningsløst”, og i Norge kaldes den “Die Hard i New York”, hvilket faktisk ligger tæt op ad projektets originale arbejdstitel “Die Hard: New York”. Den franske version, hvor forgængerne havde vidt forskellige titler, hedder “En dag i Helvede – Die Hard 3” – noget, der følges op på i den seneste film i serien.
Die Hard 4.0
”Another day in paradise…”

12 år efter “Mega Hard” er den fjerde film i serien nu klar – den første film i franchisen, der ikke har fået pålagt en såkaldt R-rating. Det var tidligere forventet, at McTiernan også ville vende tilbage i instruktørstolen til denne omgang, men Fox valgte i stedet at finde en ny instruktør i form af Len Wiseman. Idéen til filmens historie blev fundet i det urealiserede manuskript “WW3.com”, som var udtænkt af David Marconi, der også skrev “Enemy of the State”. Derudover blev selve trusselsscenariet i filmen baseret på ”A Farewell to Arms”, en artikel skrevet af John Carlin i 1997. Projektet blev derpå omskrevet af Doug Richardson og til slut af Mark Bomback.

Også denne gang har Fox valgt at lave et ordspil ud af titlen i stedet for blot at benytte sig af den numeriske rækkefølge som så mange andre filmserier. Originaltitlen på det fjerde kapitel, “Live Free or Die Hard”, er en viderebygning af delstaten New Hampshires officielle motto, “Live Free or Die”, men eftersom denne reference sandsynligvis vil være langt fra alment kendt uden for USA, har filmen fået den internationale titel “Die Hard 4.0”. På fransk har actioneventyret fået undertitlen “Tilbage til Helvede”, som en tilbagevisning til den foregående film.

Filmen, som har været på tegnebrættet siden 2002, har gennem den lange udviklingsproces fået en række forskellige titler tilknyttet. Tidligt i udviklingsprocessen gik filmen kortvarigt under navnet “Die Hard: Tears of the Sun”, hvorefter Bruce Willis kunne melde ud, at han ville indgå en kontrakt på den fjerde omgang som McClane, hvis han selv kunne bruge undertitlen som navn til krigsfilmen “Tears of the Sun”, der udkom i 2003. Derpå var projektet kendt som “Die Hard 4: Die Hardest”, men skiftede i 2005 til det mere computerrelaterede “DH4.0” eller “Die Hard 4.0” for at understrege det IT-orienterede plot. Efterfølgende blev denne titel dog droppet til fordel for den ligeså teknologiinspirerede “Die Hard: Reset”, før den nuværende titel endelig blev bestemt.


Hvad fremtiden bringer for den tilsyneladende ustoppelige McClane, vil tiden vise. Franchisen har i hvert fald vist sig yderst lukrativ for Fox, der nok ikke er helt afvisende overfor at kapitalisere yderligere på den fasttømrede actionsaga. Der har allerede været tale om en mulig “Die Hard 5”, som Bruce Willis også selv lader til at være klar på, og eventuelt en serie om McClanes unge år, så det sidste ”Yipee-kay-yay” har formentlig ikke runget endnu.
Yippee-ki-yay, motherfucker! – “Die Hard” tema

Gravatar

#1 POTC-girl 14 år siden

ha.. Nice "Over mit lig".. lyder liidt sært.. holder på at Die Hard fungere bedre..

Men i hvert fald godt indlæg, Ikari..
Gravatar

#2 Ikari 14 år siden

#1 Mange tak.
Håber da artiklen underholder folk.

Skriv ny kommentar: