Anders Østergaard slog for alvor igennem med dokumentarfilmen “Tintin og mig”, om den nysgerrige drenge-reporter og hans skaber, Hergé, og har nu kastet sig over historien om Danmarks største rockband igennem tiderne, Gasolin’. Vi har mødt instruktøren til en snak om ekstramateriale på dvd’er og dokumentarfilm kontra spillefilm.
Hvis der er noget Anders Østergaard ikke kan lide, så er det intetsigende ekstramateriale til dvd’er. I særdeleshed synes han ikke, at “bag om filmen”-materiale, som tit er standard på dvd-udgivelser, føjer noget væsentligt til en film, så det gik han med vilje udenom, da han lavede filmen om Gasolin’.

”Jeg tænker på en dvd som et værk, så ekstramaterialet skal ikke bare være en spejling af filmen, men være med i det, man producerer samlet set. Ekstramaterialet er ligesom et ekstranummer! Filmen er det ‘set’ man spiller, som skal have dybde, følelsesmæssig styrke, drama og i det hele taget være den store fokuserede fortælling. Så er det fint, at det, der kommer bagefter, er mere ‘loose’. Ligesom et ekstranummer ikke er noget man har øvet sig så meget på. Der er en frihed, hvor man kan komme med de mere pjattede kommentarer.”

Anders Østergård havde derfor ekstramaterialet i tankerne helt tilbage til starten på arbejdet med dokumentaren og ved optagelserne af grundmaterialet til filmen.
”Allerede tilbage i 2004, da vi lavede nogle af de første interviews til filmen, gennemgik jeg hele sangkataloget med medlemmerne i Gasolin’, netop med henblik på, at det kunne bruges som ekstramateriale. Samtidig lavede vi et fællesinterview med dem til selve filmen, som vi alligevel ikke brugte, fordi vi blev så glade for at bringe dem sammen virtuelt gennem dialogen, uden at de var sammen fysisk, så derfor kunne vi så bruge fællesinterviewet i ekstramaterialet.”

Anders Østergaard fremhæver i øvrigt dokumentarfilmgenren som værende en taknemlig genre, når man skal komme med noget ekstra, da der er meget mere materiale at tage af. Og selvom Stanley Kubrick er en af instruktørens forbilleder, som han igen og igen vender tilbage til for at få inspiration, så er spillefilmgenren ikke noget, der trækker i ham.

”Virkelighedens manuskripter er bedre, karaktererne er mere komplekse og interessante i dokumentarfilmen, det er ikke nogle, jeg selv ville finde på, og så sker der vildt meget for dokumentaren i øjeblikket. Desuden er spillefilm et fag, jeg ikke kender, hvilket vil sige, at jeg skulle gå ind i det som amatør. Og jeg holder meget af professionalisme!”

”Jeg tror min uddannelse har hjulpet mig til at have en vis objektivisme. Selvfølgelig skal en film være personlig, og jeg synes også, at min film ER personlig, men det er stadig til stor nytte, at jeg er i stand til at se tingene udefra,” fortæller han, og afslører, at “Grib dagen” var hans præmis for Gasolin’-filmen.

Læs dvd-anmeldelsen af “Gasolin'”.