At lave en tegnefilm er ligesom at skabe The Big Bang, mener filminstruktørerne på danske A. Film. Der findes intet før det blanke papir, og hvert et træ, hver en gren og hver en kvist skal skabes fra bunden ved brug af fantasien.
Hånden bevæger sig i slowmotion. Fingrene spreder sig ud, lige inden de lukker sig om glassets kølige overflade, klemmer om det og giver slip igen. Hånden tilhører Jesper Møller, der sammen med Stefan Fjeldmark har instrueret den hidtil dyreste europæiske tegnefilm, “Asterix og vikingerne”. Det, Jesper Møller viser med sin langsomme håndbevægelse, er hvordan, tegneserietegnere tænker.
”Når du begynder at interessere dig for tegnefilm og det går op for dig, hvad det går ud på, så forandrer din verden sig. Nu lægger jeg mærke til, hvordan du tager på din kop, hvordan du holder på din blyant, og hvordan du rejser dig fra din stol”, forklarer Jesper Møller og demonstrerer, hvordan alle leddene i hans hånd drejer sig, når han griber om glasset.

“Asterix og vikingerne” er en håndtegnet film efter den klassiske amerikanske facon, og det er indenfor den arbejdsmetode, at skaberne især har brug for det indgående kendskab til bevægelsens detalje.

“At lære at animere på den klassiske amerikanske måde, som ‘Peter Pan’ og ‘Bambi’ og alle de der gamle film er lavet på, er en årelang træningsproces, hvor der er en masse teknikker, man skal mestre. Det er en svær kunst,” fortæller Stefan Fjeldmark. Både han og Jesper Møller mestrer dog teknikken, men de har også tegnet, lige siden de var børn. Og da de kunne teknikken, lærte de at fortælle levende historier med den.
Foto: Per Arnesen (Fjeldmark tv. og Møller th.)
”En tegnefilm er lige det modsatte af en live-action film. Der skriver man manuskriptet, skyder den, og klipper den. Hos os skriver vi manuskriptet, klipper den og skyder den,” fortæller Jesper Møller, imens Stefan Fjeldmark forklarer om rækkefølgen: ”Normalt starter vi med nogle af actionsekvenserne for at lære at tegne karaktererne i bevægelse, så man kender dem helt til bunds. Når man så skal i gang med skuespillet, så skal man kunne komme lidt mere ind i følelserne på dem. Det er de vigtigste scener, og de bliver som regel lavet midt i produktionen, for til sidst har man altid svedende travlt.”

Selvom de to instruktører mestrer tegnehåndværket til fingerspidserne, så er det vigtigste ved en vellykket tegnefilm, at den har en god historie. ”Det, der har været udfordringen ved at lave en Asterix og Obelix film, er, at de har overnaturlige kræfter. Og det er faktisk en begrænsning, forstået på den måde, at det er karakterer, der kan alt og som har styrke, og det gør det svært at arbejde med, eftersom al dramatik udspringer af folks svagheder. Derfor måtte vi finde en måde at gøre dem sårbare på.”
Stefan Fjeldmark lyser op, mens han taler om udviklingen af karaktererne. ”Det, vi gjorde, var at placere dem i en forældrerolle til teenageren Provoix, som Asterix og Obelix får til opgave at få en mand ud af. Og i den rolle kan de både blive bange, komme op at skændes, blive kede af det og sårede i forhold til knægten. Og det har været interessant at placere de to supermennesker i en sårbar ramme. At gøre dem til virkelige mennesker.”

Ifølge Stefan Fjeldmark er det en af de væsentligste gradsforskelle mellem spillefilm og tegnefilm: ”På en spillefilm kan man tage sit kamera og gå ud og filme en virkelighed, og når folk går på jorden, så optager man automatisk lyden af fodtrin,” forklarer han, og Jesper Møller uddyber: “Der er ikke en lyd, ikke et vindsus, ikke en farve, ikke et græsstrå, ikke et øjeblik. Der er intet, når vi starter. Og nu, fire år efter, er der en film med en virkelighed! Så det er absolut gudestatus, vi påråber os her!”
Læs anmeldelsen af “Asterix og vikingerne”.